Affaldshåndtering

Vi har en fest over, at flere og flere danskere tager initiativ til at samle skrald i naturen. Men hvordan i helgoland ender det overhovedet der, når vi godt ved, at det jo burde ende i skraldespanden… Her har vi vist alle set eksempler på, at dovenskaben tager over, og skrald smides over højre skulder eller ud af bilruden. Som man så fint siger: Ude af øje, ude af sind.

Men hvorfor er det så vigtigt, at vi får håndteret vores skrald? Først og fremmest er affald bare grimt i naturen, meget af det nedbrydes langsomt, dyr kan indtage det osv. osv.. Hvis det eneste formål med affaldshåndtering er det æstetiske,  er den ultimativt nemmeste løsning, at vi deponerer alt vores skrald; sagt på dansk: vi graver det ned.

Tidligere var deponi en foretrukken praksis, da det både var nemt og billigt. Dog gav dette diverse følgevirkninger, såsom lækage af farlige stoffer til nærliggende områder. Senere opdagede man, at der var energi at hente i affald, hvorfor forbrænding pludselig blev en dyrket praksis. Man begyndte at se affald som en ressource, frem for noget man ‘bare skal skille sig af med’. Nu er man ved at indse, at menneskets høje forbrug ikke er bæredygtigt, og at vi driver rovdrift på Jordens ressourcer. Derfor er håndteringen af affald vigtigere end nogensinde før.

For at gøre det overskueligt, har den europæiske kommission derfor lavet et vejledende affaldshierarki, som tydeliggør, hvordan vi bør håndtere affald. Her arbejdes der med fem forskellige niveauer af affaldshåndtering. I toppen ligger den foretrukne metode med de mindste miljøpåvirkninger, og des længere ned vi bevæger os i trekanten, des mindre favorabel bliver håndteringen. Groft sagt skal den læses ligesom madpyramiden. Vi skal gøre mest af det fra det bredeste felt, og mindst af det fra det spidse. 

1) Hvis vi starter fra toppen i affaldshierarkiet, står der ‘forebyggelse’. Med dette menes der, at vi generelt skal begrænse produktionen af de varer, som ender som affald (ca. alt). At droppe sugerøret i drinken fredag aften, kan måske godt overkommes, men det bliver bare lidt mere træls, hvis vi aldrig mere kan producere nødvendige produkter. Fx forestiller vi os, at de fleste gerne vil have tøj til rådighed.

2) Så optimalt set ville vi slet ikke skabe affald, men da dette fortsat er ønsketænkning, bliver vi nødt til at håndtere det affald, som nu engang bliver produceret. Derfor er næste trin ‘genbrug’. Som ordet indikerer, betyder ‘genbrug’, at man reelt genbruger tingen (som den er) . Her er et klassisk eksempel genbrugstøj. 

3) Når produktet er for slidt til at blive genbrugt, kan man forsøge at reparere det, og ellers må det sendes til næste trin, som er ‘genanvendelse’. Den store (!!) forskel er, at når man ‘genanvender’, er det selve materialet, der anvendes igen. Tag eksempelvis tøjet som vi nævnte i trin 2. Når tøj genbruges, bruges det igen i samme form, men vil man istedet genanvende, kan man fx trævle tøjet op, og lave nye produkter herfra. Grunden til at genanvendelse ligger under genbrug, er, at man ved genanvendelse har brug for ressourcer til transformationen (energi, vand mm). Derudover går noget materiale tabt i processen; man får ikke 1 dåse ud, når man har sendt 1 dåse til genanvendelse. På samme måde mindskes kvaliteten af materialet ofte, når det omdannes. Fx kan papir kun genanvendes 5-7 gange, før fibrene i papiret bliver for korte og svage. 

4) Kan produktet ikke genanvendes, kan man overveje at sende produktet til forbrænding og dermed udvinde energi (‘energiudnyttelse’). Dette har Danmark specialiseret sig i; vi importerer sågar affald, så vi kan producere energi fra menneskets restprodukter. Dette genererer først og fremmest strøm, og i Danmark udnytter vi også varmen fra forbrændingen til fjernvarme.

5) Kan man ikke gøre noget af ovenstående, er den sidste løsning atter deponi. Når vores affald smides på lossepladser, får vi ingen glæde af de ressourcer, som vores affald potentielt er. Her kan man bemærke den store kontrast fra tidligere praksis, hvor deponi var den primære håndtering. 

Vi har med vilje omtalt hierarkiet som ‘vejledende’ tidligere, da hierarkiet er designet til at mindske vores ressourceforbrug i jagten på en mere bæredygtig fremtid. Men som med så meget andet, findes der undtagelser til reglerne. Ser man på produkter med et livscyklus perspektiv (se meget mere her),  kan der være tilfælde, hvor det CO2-mæssigt er bedre, at producere materialer som kun skal bruges få gange (selvom det ikke er intuitivt). Dette kan være gældende ved de omdiskuterede indkøbsposer, hvor undersøgelser viser, at 130-150 plastikposer udleder samme mængde CO2 som ét bomuldsnet over en livstid. Inkluderes andre miljømæssige faktorer, er tallet væsentligt højere. 

Andre gange, kan der totalt set også være færre udledninger af drivhusgasser, når man forbrænder affald (…og fremstiller energi), fremfor at skulle bruge ressourcer på at genanvende det. Det er således anbefalet at genbruge sine indkøbsposer som skraldeposer, fremfor at sende dem til genanvendelse*. 

Vi indrømmer blankt, at det hele er lidt kringlet, for her er der ikke noget der sådan sort-på-hvidt tydeligt er ‘bedst’. Jorden har begrænsede ressourcer, og samtidig knokler vi for at reducerer vores CO2 udledning. Men skal vi give nogle hurtige pointer, så husk følgende:

  • Det er et faktum, at vi bør nedsætte vores forbrug. For det første har Jorden ikke uanede ressourcer, og så er der stadig påvirkninger ved alt produktion. Så som udgangspunkt giver det mening, at man bruger sine ting op, når man først har anskaffet sig dem.
  • Det giver dog ikke mening, at lave sig et lager af ting man ikke bruger for at undgå affald. Her kan det give mening at sende det videre i hierarkiet, fx kan mormors gamle vase uden større problemer afleveres i genbrugen, i stedet for at pryde på loftet.
  • Genbrug og genanvendelse er ikke det samme – og genbrug er bestemt at foretrække
  • Deponi er spild af ressourcer. Desværre er dette stadig en udbredt praksis i mange lande. 
  • Alle argumenter og undersøgelser om, at genanvendelse kan være mere ressourcekrævende end nyproduktion, er selvfølgelig baseret på nutidens teknologier. Måske byder fremtiden på bedre og mindre krævende processor til genanvendelse.

Bedste hilsner

Kend Dit Klima,

Sofie og Karin

*Se litteratur: Brisinella et al.

Litteratur til den nysgerrige:

Europakommisionen, (2017). Meddelse fra kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske økonomiske og sociale udvalg og regionsudvalget – Affald-til-energis rolle i den cirkulære økonomi, Bruxelles 34 final. 

Bisinella, V., Albizzati, P. F., Astrup, T. F. and Damgaard, A. (2018), Life cycle assessment of grocery carrier bags. environmental project no. 1985, Technical report, The Danish Environmental Protection Agency.

Edwards, D. and Fry, J. F. (2011), Life cycle assessment of supermarket carrier bags: a review of the bags available in 2006. report: Sc030148, Technical report, Environment Agency in England.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *