Beskidt drikkevand – hvad gør vi?

Pesticidrester findes i flere og flere drikkevandsboringer, og vi udtømmer stille og roligt vores grundvandsmagasin; det er derfor nærliggende at tro, at vi i fremtiden vil mangle rent drikkevand. Men hvad dækker ‘rent drikkevand’ egentligt over, og hvor får vi det fra i fremtiden?

Som nævnt bruger vi grundvand i Danmark (se meget mere her). Da grundvandet er ret rent, kan vi derfor ofte nøjes med at ilte og filtrere vandet. Vi er ret stolte af vores rene drikkevand, og vi vil meget meget nødig skulle rense det yderligere. Men vi bruger for meget vand, og det vi har bliver mere og mere forurenet. Vi bliver derfor nødt til at gøre noget. Vand findes heldigvis ikke kun i grundvandet, faktisk er det ret særligt, at vi i Danmark er så afhængige af det. I andre lande er man meget mere afhængige af andre kilder til ferskvand såsom overfladevand (søer og floder) og regn. 

Det fælles ved alt drikkevand (uanset hvor det kommer fra) er, at vi ikke bør blive dårlige af det. Derfor har vi kriterier for, hvad der må være i vandet. Kriterierne dækker både mineraler og ioner (fx jern, nikkel, florid og klorid), mikroorganismer (forskellige bakterier) samt pesticider. 

Det er netop overskridelsen af disse kriterier, der gør at vi nogle gange må lukke ned for grundvandsboringer. Det er også de selv samme kriterier der gør, at det ikke ligefrem anbefales at drikke vand fra dit lokale gadekær. Så hvordan kan vi komme til at opfylde kriterierne, når vandet ikke umiddelbart er drikbart.

Fjernelse af bakterier

Mineraler og ioner kan ofte fjernes ved relativt simple behandlinger såsom iltning og bundfældning. Det er derfor ikke de allervigtigste i første omgang. Hvad der er mere relevant for vores helbred er derimod mikroorganismer. For at komme af med bakterier i vand, skal man desinficere vandet. Det er bl.a. derfor, at man kan blive bedt om at koge sit vand, hvis der er en bakterieforurening i sit lokalområde. At koge vand på stor skala er til gengæld lidt mere bøvlet og energikrævende; derfor desinficerer man oftere med andre metoder. Til dette kan man fx bruge UV-lys eller ozon. Disse er begge alternativer til behandling med klor. 

Mange frygter, at vores drikkevand vil komme til at smage af klor i fremtiden, og derfor er mange imod behandling af drikkevand. Men her kan vi berolige jer. Man har nemlig alternativer til desinficering af vand, og klor bliver derfor næppe vores fremtidige løsning. Men… UV-behandling og ozon kan kun bruges ved selve vandværket. Er der er bakterier i vandrørene mellem forsyningen og husholdningerne, kan man som en allersidste udvej blive nødt til at tilsætte klor. Vi skal derfor ikke frygte, at vi i fremtiden får klor-smagende drikkevand. 

Behandling af pesticid-forurenet vand

Vi har vidst alle hørt i medierne, at man finder flere pesticider i grundvandet. Det tager vand ca. 30 år at løbe ned gennem jorden til grundvandet. Så de pesticider, vi i dag finder i grundvandet, kan være nogen, som blev brugt for engang i 80-90’erne, eller endnu tidligere. Når vi nu finder pesticider i drikkevandet, kan det, udover forureningens forsinkelse, også skyldes andre ting; Vi får nemlig hele tiden bedre måleudstyr. Dette betyder, at vi kan måle lavere koncentrationer af pesticider, men vi kan også teste for nye pesticider. Pesticiderne kan derfor (desværre) have været der længere, men vi bare ikke har ledt efter dem før. For eksempel var drikkevandet i Ledøje (en meget lille by i Egedal kommune) tidligere i år forurenet af pesticider. Man valgte at teste for et nyt pesticid, og man opdagede derfor en forurening. Stoffet har ikke tidligere været en del af vandværkernes testprogram og forureningen var derfor ikke nødvendigvis nyopstået.

I fremtiden forventer man ikke, at nutidens pesticider vil påvirke miljøet (grundvandet) i samme grad som tidligere. Reguleringen er generelt blevet strengere, og derfor testes nye pesticider i hoved og røv, inden de kommer på markedet. Med det sagt, så bør man selvfølgelig stadig følge alt-med-måde konceptet, når det gælder pesticider. Vi lover (!) Jer, at vi nok skal lave et helt indlæg dedikeret til pesticider, men nu må vi også videre til rensningen af vand.    

Skal man rense vand for pesticiderne, så hjælper desinficering af vandet desværre ikke. Her skal vi derfor kigge på andre løsninger. En teknik man allerede nu bruger nogle steder til rensning af vand, er aktivt kul. Visse pesticider (og andre kemikalier) vil meget gerne binde sig til aktivt kul, hvilket gør, at det forlade vandet. Aktivt kul er netop designet til at have et meget stort overfladeareal, hvoraf man øger muligheden for, at et kemikalie binder sig. Fun fact: 1 gram aktivt kul kan have et overfladeareal på op imod 2000- 3000 m2 (cirka en halv fodboldbane, woooooow). 

Aktivt kul kan dog ikke fjerne alle typer af pesticider, da dette afhænger meget af de kemiske egenskaber for de enkelte stoffer. Alternativt forsker man i brugen af membranteknologier (en fancy og meget finkæmmet type filtrering), da disse potentielt kan fjerne andre typer af pesticider. Der er således håb forude, hvis vi gerne vil kunne rense vores drikkevand for pesticider. 

Afsaltning af havvand

Som vi fortalte i vores indlæg om grundvand, så findes 97 % af al vand i havet. Hvis lokummet virkelig brænder, og vi ikke længere kan bruge vores grundvand, så er der en plan B. Det er nemlig muligt, at afsalte havvand, og bruge det til drikkevand. Dette gør man via såkaldt ‘omvendt osmose’. 

Mange har måske hørt om helt almindelig osmose i gymnasiet. Her er der et klassisk forsøg, hvor man smider en kartoffel i enten saltvand eller rent vand. I almindelig osmose vil vandet bevæge sig derhen, hvor saltkoncentrationen er højest (for at udligne koncentrationerne). I kartoffel-forsøget vil vandet forsvinde fra kartoflens celler til saltvandet, og man får en slap og sej kartoffel. I rent vand bliver kartoflens celler derimod fyldt med vand (der er naturlige salte i kartoflen), og derfor får man en meget spændstig kartoffel. I omvendt osmose tvinger man derimod processen til at gå den anden vej. Lader man processen foregå under højt tryk, kan man nemlig tvinge vandet til at forlade saltvandet. Desværre er det ret energikrævende at holde det høje tryk. Selvom vi har en teknik, der fungerer til ‘UG kryds og slange’, så er den dyre drift en hæmsko.   

Hvad så nu?

Nu skal vi selvfølgelig ikke sige, at vi bare kan svine vores drikkevand til. Men vi vil også rigtig gerne fortælle historien om, at lokummet ikke kommer til at brænde i Danmark, når vi snakker om drikkevandsressourcer. Kigger vi ud i den virkelige verden, så kan vi i øvrigt fortælle:

  • I Singapore renser man spildevand så tilpas grundigt, at det sågar kan bruges til industrielle formål (det er renere end drikkevand!). Man recirkulerer vandet og bruger det også som drikkevand i tørre perioder.  
  • Andreas Mogensen måtte drikke sit eget rensede tis i rummet.
  • Det behøver ikke at tage 30 år, før at man får rent grundvand. I Sverige kan man danne ‘kunstigt’ grundvand, hvor vandet kun skal bruge 70 dage i jorden. 
  • I Danmark må man i øvrigt godt bruge regnvand til visse ting i hjemmet (såsom tøjvask og i toilettet). Her er det dog uhyre vigtigt, at man ikke selv leger VVS’er, da man således kan komme til at koble regnvand på det øvrige vandnet. 

De bedste hilsner,

Kend Dit Klima

Sofie og Karin

Kilder til de nysgerrige: 

Grønborg, M. K. og Søgaard, M., (2019). Kan det her være løsningen? Kulfilter kan rense vand for pesticidrester, dr.dk. Adgang via: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kan-det-her-vaere-loesningen-kulfilter-kan-rense-vand-pesticidrester [Tilgået d. 25.10.2019]

Søgaard, M., Lykkegaard, C., Kongsgaard, C., og Pam, S., (2019). Fund af potentialt farligt giftstof: Alle vandværker skal testes, dr.dk. Adgang via: https://www.dr.dk/nyheder/indland/fund-af-potentialt-farligt-giftstof-alle-vandvaerker-skal-testes [Tilgået d. 25.10.2019]

Drikkevandsbekendtgørelsen (2019) BEK nr. 524 af 01/05/2019 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Adgang via https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209065 [Tilgået d. 25.10.2019]

Andersen, U., (2019). Aktivt kul kan ikke fjerne alle typer pesticider. Men membraner kan muligvis. Pilotforsøg på vandværk i Dragør og i Esbjerg tester teknologien. Ingeniøren. Adgang via: https://ing.dk/artikel/membraner-skal-fjerne-pesticider-drikkevandet-nyt-pilotforsoeg-226478 [Tilgået d. 25.10.2019]

Hedegaard, M. J., & Albrechtsen, H-J. (2014). Fjernelse af pesticider i sandfiltre. DanskVand, (6), 58-59.

Miljøstyrelsen (2019). Regnvand, Miljø- og Fødevareministeriet.Adgang via: https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/genbrug-af-vand/regnvand-og-overfladevand/ [Tilgået d. 25.10.2019]

Svenskt Vatten (2019). Klor i dricksvattnet. Svenskt Vatten. Adgang via: https://www.svensktvatten.se/fakta-om-vatten/dricksvattenfakta/innehaller-vatten-nagra-tillsatser/ [Tilgået d. 25.10.2019]

Frederiksen, A. K., (2018). Ozon kan rense forurenet vand, DTU Miljø. Adgang via: https://www.env.dtu.dk/om-os/nyheder/2018/08/ozon?id=ce9be12e-81dd-446d-81da-6050737ce3bc [Tilgået d. 25.10.2019]

Madsen, H. T., Ammi-Said, A., Van Der Bruggen, B., & Søgaard, E. G. (2015). Addition of adsorbents to nanofiltration membrane to obtain complete pesticide removal. Water, Air, and Soil Pollution, 226(5), s11270–015-2419–2411. https://doi.org/10.1007/s11270-015-2419-1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *