BUZZWORD-LISTEN – Varm luft eller reel snak?

Billedet er fra Matas på Vesterbrogade. Taget af Sofie selv.

Vi har før påstået, at grøn er det nye sex i reklamebranchen (se HER). Som konsekvens af dette, er mange firmaer begyndt at smide om sig med buzzwords, som giver associationer til en bedre verden. Der findes både firmaer med reelle gode intentioner og andre, der blot prøver at formulere sig ud af den grønne omstilling. Men hvordan ved man egentlig, hvad der er reel snak eller det pure opspind? 

 

Dette er et svært spørgsmål, men herunder har vi lavet en liste af ord/udtryk, som man kan være særlig opmærksom på. En del af ordene er ubeskyttet, hvilket gør, at firmaerne sådan selv kan vælge, hvad ordet betyder for dem. Vær derfor opmærksom på om buzzwordet uddybes af øvrig tekst. 

 

Ansvarlig – Produktet er bevidst om sit ansvar og handler i overensstemmelse dermed. Men hvilket ansvar tages der? Er det ikke uddybet, kan der i princippet være tale om et hvilket som helst ansvar. 

 

Bionedbrydelig – Produkter der er bionedbrydelige, kan nedbrydes af biologisk aktivitet. Ordet ‘bionedbrydelig’ er dog ikke beskyttet, men man skal kunne argumentere for, at produktet faktisk nedbrydes. For at kunne argumentere for dette, kan det undersøges om produktet nedbrydes i et komposteringsanlæg. Men… her gælder der nogle helt andre forhold end i naturen (højere temperatur, bakterier specialiseret til formålet mv.), og det er derfor ikke garanteret, at et produkt faktisk nedbrydes i den gængse natur eller i hjemmekomposten. Se derfor, om du kan finde en beskrivelse af, hvornår bionedbrydeligheden er gældende. For en dybere beskrivelse af bionedbrydelig plast, se HER.

 

Biobaseret – Produktet består af materialer baseret på biologisk materiale. Vær dog opmærksom på, at det nogen gange kun er en mindre andel af materialerne, der er biobaseret. Resten af produktet kan derfor være ‘som det plejer’.

 

Bæredygtigt – Bæredygtighed er i Brundtlandsrapporten defineret ved: “opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”. Og hvad betyder det så? Godt spørgsmål, for det er der ikke enighed om. Der tales dog typisk om tre typer af bæredygtighed: den miljømæssige, økonomiske og sociale.  Et bæredygtigt produkt skal derfor bare være ‘bæredygtigt’ ud fra én af de tre parametre. 

 

CO2 neutral/Klimaneutral – Ofte er produktet ikke som sådan CO2 neutralt. I stedet kompenseres der for de udledninger, der er forbundet med produktionen, ved at støtte projekter, der i teorien opvejer drivhusgasudledningen.

 

Eco (-friendly) – Produktet skal forestille at være bedre for miljøet. Det er dog ikke et beskyttet term og alle må derfor benytte det. Hvis ikke det er understøttet af en uddybende begrundelse, så tag let på det. Hvis du vil sikre dig, at det er mere end varm luft, har EU en Eco-blomst-mærke, som man kan gå efter.

 

Genbrugelig – Produktet kan anvendes flere gange til sit oprindelige formål uden (eller med meget lidt) bearbejdning.

 

Genanvendelig – Produktet består af materialer, der kan genanvendes efter bortskaffelse til andre formål. Ofte vil disse produkter dog være lavet af jomfruelige materialer. 

 

Genanvendt – Produktet består af materialer, der allerede tidligere har været anvendt til et andet formål. Vær dog opmærksom på graden af genanvendte materialer. For de fleste produkter er de genanvendte materialer blandet med jomfruelige materialer, og det færdige produkt er derfor ikke 100 % genanvendt. Jo flere gange et materiale genanvendes, des mere falder dets kvalitet, hvoraf materialer typisk ikke kan genanvendes i det uendelige.

 

Grøn – Dette er en farve.   

 

Kemifri – Produktet indeholder ikke kemi, hvilket egentligt er umuligt; selv vand er et kemisk molekyle. Ofte bruges ordet i relation til skadelig kemi, men vi ser det også brugt om kemikalier skabt i laboratoriet, altså at man med ‘kemifrie produkter kun bruger “naturlig kemi” (…planter). Men ordet ‘kemifri’ er noget volapyk i sig selv.

 

Komposterbar – Alle komposterbare produkter er bionedbrydelige. For komposterbare produkter har man i EU regi mærkningen ‘OK-Compost industrial/home’. Forskellen er, om det kan komposteres i industrianlæg eller i hjemmet. Desuden sikrer denne mærkning, at der ikke efterlades skadelige stoffer i komposten efter nedbrydning. Vil du være sikker, står håndtering og bortskaffelse ofte på produktet. 

 

Lokalt produceret – Lokale produkter er som minimum færdigbearbejdet i DK eller EU. Det er derfor ikke givet, at hele produktionskæden er ‘lokal’. Når et produkt siger, at det er lokalt produceret, bør man være opmærksom på materialernes oprindelse. 

 

Miljøvenlig – Produktet er skånsomt i sin belastning af miljøet. Ordet ‘miljøvenlig’ er dog ikke begrænset af krav eller certificeringer. Medmindre det specifikt er bakket op af andet, så tag det med et gran salt.  

 

Naturlig – Ifølge den store danske betyder naturlig: “findes i eller er en del af naturen”. Ordet ‘naturlig’ siger egentligt ret lidt om et produkt; for betyder dette, at produktet er taget direkte fra naturen? Højst sandsynligvis ikke. Tit henviser ‘naturlig’ i stedet til et produkts materialer. Disse kan dog være bearbejdet på alle mulige (unaturlige?) måder. I bund og grund er der nok ikke meget, der kan kalde sig “100 % naturlig”. Desuden skal man huske på, at naturen også kan være skadelige (fx giftslanger). ‘Naturlig’ bør derfor ikke være et synonym med ‘godt’.

 

Parfumefri – Produktet er ikke tilsat parfumer. Det er lovpligtigt for virksomheder at deklarere, hvis der er parfume i deres produkt. Vil du undgå parfume, så gå efter Astma-Allergi mærket med Den Blå Krans. Svanemærkede produkter må endvidere gerne indeholde parfume.  

 

Plantebaseret – Der er planter i produktet. Ordet alene garanterer dog ikke, at produktet er vegansk. Hvis produktet er angivet som 100% plantebaseret, kan man godt stole på, at det er vegansk.  

 

Uden / ikke tilsat – Se den her kategori er lidt af en joker. For hvor kan man skrive mange ting, som IKKE er i ens produkter. Vær opmærksom på om det er irrelevante ting, der aldrig har set skyggen af produktet, der nævnes i fri-for listen. Fx ville det være obskurt at sælge en flaske vand på, at den er glutenfri. Dog ser vi sjældent dette i DK grundet en relativ stram lovgivning på området. 

 

Upcycling – Hipster-ord som både dækker over genanvendelse og -brug. Ideen er, at man tager et eller flere produkter, som har udtjent sin værnepligt, og laver et bedre produkt. Dette kan være alt fra at bygge en Storm-P maskine af affald til at male en slidt kommode. I denne sammenhæng kan downcycling også nævnes, hvor kvaliteten af produktet og/eller materialer forringes. Upcycling er derfor klart at foretrække. 

 

Vegansk – Produktet indeholder ikke dyr eller dets biprodukter (æg, mælk…). Endvidere er certificerede veganske produkter ikke testet på dyr. Dansk Vegetarisk Forening har en mærkningsordning, hvor der skelnes mellem vegetarisk og veganske produkter.

 

Økologisk – Der bruges som udgangspunkt ikke pesticider eller kunstgødning til produktionen (dispensation kan gives under særlige forhold). Gå efter det danske røde Ø-mærke eller EU’s grønne blad. Desuden sættes der krav til dyrevelfærd, og genmodificerede organismer tillades ikke i det økologiske landbrug. I økologiske produkter er der krav på at mindst 95 % af råvarerne skal være økologiske. 

 

Den bedste måde at sikre sig selv mod at hoppe i greenwashingens fælde er, at spørge sig selv om: “er det virkelig sandt?”. Et godt råd er også, at vende produktet om og læse på bagsiden. Her kan der stå lidt mere info om, hvilke tiltag firmaet faktisk har gjort. Hvis ikke der findes yderligere information, som opbakker de brugte buzzwords, kan det også være en indikation for, at firmaet ikke har et kæmpe behov for at blære sig med sine tiltag. 

 

Med alt dette in mente skal vi dog også huske på, at vi trods alt har noget lovgivning på området, som skal sikre mod grønvask. I Danmark kan man nemlig klage til forbrugerombudsmanden! Blandt andet har klager i den seneste tid fået medhold i en sag mod OK Benzin, som har lanceret “Klima-diesel”. I følge OK skulle denne dielsen være ekstra klimavenlig, da den er tilsat 7 % biobrændsel. Dette er dog ikke specielt for OK’s diesel men skyldes et lovkrav. At OK yderligere ønsker at nedsætte andelen af fossile brændsler i deres diesel i en (nær?) fremtid, ændrer ikke på, at det er falsk markedsføring. Forbrugerombudsmanden har derfor kørt sag, og OK’s Klimadiesel er taget af deres hjemmeside. 

 

Til slut vil vi blot komme med en opfordring om, at hvis vi har glemt et godt ord til listen, så tøv ikke med at kontakte os!

 

Kend dit Klima,

 

Karin og Sofie

 

2 comments on “BUZZWORD-LISTEN – Varm luft eller reel snak?

    1. Vi synes også selv, at vi var vittige der 😉 men det værste er jo netop, at det er alt for sandt!

      Kh.
      Karin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *