Engangsprodukter – Har vi råd til at lade være?

Det estimeres, at op imod 50% af affaldet i vores oceaner, kommer fra engangsmaterialer lavet af plastik. Så lad os da dykke lidt ned i engangsmaterialerne i dag.

1907 blev året, hvor syntetisk plastik blev opfundet. Dette blev startskuddet til en lang historie med hurtig produktion af alverdens materialer. Plastik er nok et af de materialer, der er blevet mest brugt i vores køb-og-smid-ud kultur; plastik er billigt i produktion, det er letvægt og det er slidstærkt (se mere her), ergo de optimale engangsprodukter. De seneste år er engangsprodukter, og særligt dem i plastik, kommet i mediernes søgelys, da mere og mere affald findes i naturen. 

Engangsmaterialer er karakteriseret ved at de forventes at blive brugt én gang, hvorefter de smides ud. Sådanne dækker alt fra sugerør til toiletpapir og vatrondeller. Nogle ting er mere nødvendige end andre; fx. ville vi personligt blive ret trætte, hvis toiletpapiret forbydes i morgen. Så hvad er det engangsprodukter kan? Hvornår er de nødvendige, og hvornår er de bare belejlige?

Nødvendige
Et af de vigtigste former for engangsprodukter er emballage. Det her ved vi kan være kontroversielt at sige, særligt når man tænker på, at 40 % af al plastik bruges til emballage. Men! Efter at have gravet godt og grundigt ned i engangsplastens verden i forbindelse med studiet, må vi indrømme, at emballage kan være nyttigt. I nogle tilfælde for klimaet, men andre gange også rent socioøkonomisk. 

Emballage forlænger eksempelvis hyldeholdbarheden markant. Indpakket salat kan holde i cirka en uge, hvorimod salat uden emballage bliver slattent efter et døgn. Det samme gælder mange andre fødevarer; brød uden for posen bliver tørt, chips bliver bløde og agurken mister sin saft. Vi kender jo godt problemet fra vores eget køkken. Skalererer vi det op på verdensplan, da er det rigtig meget mad, der risikerer at går tabt, før vi overhovedet får det spist. Med emballage kan man derfor mindske madspild markant. 

Nogle forskere anslår sågar, at man kan få madspildet af bananer ned på bare 1 %, hvis man pakker dem rigtigt ind. Pakkes bananer ikke ind, når en stor andel at blive rådne på turen over Atlanten. Ressourcerne vi bruger på at fragte rådden mad, er langt større, end de ressourcer det ville kræve at producere emballage. I sådanne tilfælde kan engangsemballage derfor være givet godt ud.

I forlængelse af banan-eksemplet, vil vi også dvæle lidt ved kvaliteten af lette materialer. Jo tungere varer man fragter, des mere brændstof bruges der. Let engangsemballage kan derfor være at foretrække frem for tungere flergangsmaterialer.


I medicinalindustrien er engangsprodukter også strengt nødvendige. Her er formålet at holde ting sterilt og minimere risikoen for overførsel af sygdomme. Vi ved ikke med jer, men vi foretrækker i hvert fald en frisk kanyle, når vi skal stikkes. At ting kan holdes sterilt har været et kæmpe fremskridt i vores bekæmpelse af smitsomme sygdomme. Mange vil nok sige, at vi i præ-industriel tid havde færre miljøproblemer, men vil vi virkelig gamble, når det kommer til vores sundhed?

De mere belejlige engangsprodukter
Selvom nogle engangsprodukter er nødvendige, så er der også dem, der blot er belejlige. Mange engangsprodukter tiltaler vores dovne side; vi har egentlig ikke brug for dem, men hvor er det dog rart at slippe for: opvasken, at løfte glasset, rense ører, og at slæbe service med sig overalt. For at undgå dette har man opfundet engangstallerkener, sugerør, vatpinde og to-go kopper. Og vi indrømmer blankt, at det er nemt. Det er dejligt. Det er belejligt. Og helt ærligt, vi har som mange andre også først sat spørgsmålstegn ved køb-og-smid-væk kulturen for nyligt. 

Det er først og fremmest produkterne i denne kategori, vi umiddelbart vil mene, at man bør kigge nærmere på. Mange bæredygtige materialer er efterhånden blevet taget i brug til de ovenstående eksempler. Noget plastik kan nu komposteres, vatpinden kan laves af bambus og tallerkenerne af pap. Men løser det i virkelig vores problemer?

Selvom vi udskifter materialet, så er produktet stadig et engangsprodukt. Plastik ender ikke i naturen, fordi det er plastik, men fordi vi ikke håndterer vores affald godt nok. Man skal derfor nøje overveje, hvordan vi generelt håndterer engangsmaterialer. En fisk er nok ret ligeglad med, om den kløjs i plastik-eller bambusvatpinden. 

Løsningen?
Hvis vi tager et kig tilbage på EUs affaldshierarki (se her), så ligger deponi og forbrænding som de to nederste (altså dem vi gerne vil undgå), men her hører størstedelen af engangsprodukter under. Og dette gælder uanset materialet. 

Skal vi løfte os højere op i affaldshierarkiet, skal vi genbruge og forebygge affald. Dermed kigger vi på løsninger, som ligger tættere på kilden til problemet. Når det kommer til engangsprodukter, så er løsningen egentlig ganske klar. Vi skal blive bedre til at gøre op med vores brug-og-smid-væk kultur.

Og nej nu siger vi ikke, at vi alle skal blive zero-waste-mennesker for at redde hele verden. Som vi ofte har nævnt før, så drejer det sig snarere om, at man skal bruge sin kritiske tankegang og overveje sine egne forbrugsmønstre. Nogle gange giver engangsprodukter helt vildt god mening, og andre gange er det alene vores dovenhed der tager over. Vi kan starte med at prøve at skære ned på mængden af engangsprodukter, som kun er belejlige. Og de steder hvor engangsprodukter er nødvendige, kan vi blive bedre til at genanvende materialer, eller om ikke andet håndtere vores affald. 

Når vi genanvender, fremfor at afbrænde eller deponere, reducerer vi mængden af ressourcer, der går tabt; for Jorden har ikke uanede mængder ressourcer. Nogle ressourcer kan ret nemt komme igen (fx. træ), hvorimod vi kan løbe tør for andre ressourcer (metaller, olie, ovs.). Man skal derfor også være opmærksom på, hvilke materialer vi udskifter med andre. Ønsker man fx at undgå oliebaseret plastik, fordi det ikke er en fornybar ressource, så skal man måske ikke skifte over til metalprodukter, men derimod bio-produkter. Omvendt har metal sin berettigelse, da det typisk er nemmere at genanvende.

I takt med at vores ressourceforbrug nok kun bliver større i fremtiden, skal vi tænke dette mere ind i en cirkulær tankegang. Det kaldes cirkulær økonomi, og det handler om, at vi holder ressourcerne i omløb og mindsker spild. At passe på vores ressourcer er vigtigt, hvilket er grunden til, at vi gerne vil gå meget mere i dybden med dette en anden gang. 

Nogle hurtige facts, der ikke var plads til i indlægget

  • At noget er bionedbrydeligt (det nye buzz-word typisk for engangsprodukter), er ikke ensbetydende med, at det faktisk nedbrydes i naturen. Bionedbrydelighed testes under særlige forhold, som man finder på komposteringsanlæg, og ikke i naturen. Men er det egentligt ikke også lidt spøjst, at vi har opfundet materialer, der gør det ok at være doven og smide ting i naturen? 
  • Mange plastemballager kunne potentielt være nemmere at genanvende, hvis vi bare ikke blandede en trillion forskellige former for plast mm. i vores produkter.
  • EU vil i løbet af de næste år regulere ti plast-engangsprodukter, for at undgå plastikforurening af havene. Dette gælder både forbud og reduktion. Man har valgt de ti engangsprodukter, da disse er de ti mest fundne på strande. Desuden var der også et kriterium om, at der skulle være nemme tilgængelige alternativer. 
  • Størstedelen af plastforurening i havet kommer fra glemt og tabt fiskegrej. Det man finder på strandene er derfor ikke altid tilsvarende, hvad der findes i havet. Vi har en teori om, at de mange mange sugerør på stranden, godt kunne komme fra folk, der befinder sig på stranden, og ikke fra havet.  

De allerbedste hilsner fra Karin og Sofie
– Kend dit Klima

Kilder:

Takou, V., Boldrin, A., Astrup, T. F. og Damgaard, A. (2019). LCA of Single Use Plastic Products in Denmark.The Danish Environmental Protection Agency. DTU Environment. Tilgås: https://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2019/09/978-87-7038-112-3.pdf

Fuglø, M. (2019). Fire miljøorganisationer til regeringen: Her er vores fælles politiske anbefalinger på plastik. Plastic change. Tilgås: 

https://plasticchange.dk/knowledge-view/fire-miljoorganisationer-faelles-politiske-anbefalinger-pa-plastik/

Ege, C., Møhl, M., Fauerby, S.B. og Aittomaki, A. (2019). Fælles anbefalinger vedr. Plastik, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden og Plastic Change. Tilgås: 

https://plasticchange.dk/wp-content/uploads/2019/09/Plastikanbefalinger_2019_DN_D%C3%98R_WWF_PC.pdf

Herlufsen, K. (2017). Emballage er agurkens bedste ven. Samvirke. Tilgås: 

https://samvirke.dk/artikler/emballage-er-agurkens-bedste-ven

Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union (1994). Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald. Tilgås: 

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:31994L0062

Parrando, A. C. og Brivio, E. (2019). Circular Economy: Commission welcomes Council final adoption of new rules on single-use plastics to reduce marine plastic litter. Press release. European Commission. Tilgås: 

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_19_2631

2 comments on “Engangsprodukter – Har vi råd til at lade være?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *