Fast fashion – når nyt-nyt-nyt bliver en menneskeret

December og julen er lige om hjørnet, og på mange danskeres ønskeseddel kan man sikkert finde kjoler, t-shirts, bukser, sokker, skjorter osv., som er i stil med den seneste mode. Skal vi være helt ærlige, så har vi skam også tit givet vores fædre tøj i gave, for det er bare nemmere, end at give grilludstyr for tyvende gang. Men ser vi  bort fra at nyt tøj er en belejlig gave, så er der også en masse skyggesider fra tøjindustrien.

Det estimeres at tøjindustrien står for 3-7% af den globale udledning af drivhusgasser. Til sammenligning udgør al flytrafik cirka 2%. Deraf er tøjindustrien estimeret til at være 1,5-3 gange værre end flytrafik. Så stof til eftertanke (høhø stof); vi snakker rigtig meget om, hvorvidt det er for billigt at flyve, men helt ærligt… er det ikke også for billigt at være moderigtig? 

I Danmark køber vi i gennemsnit 11 kg tøj om året. Vi kan fortælle, at en gennemsnitlig europæer har en drivhusgasudledning på 160 kg CO2e om året, alene fra sit tøjforbrug. Det kan i øvrigt tilføjes, at det europæiske tøjforbrug er på nogenlunde samme størrelse med det amerikanske; og mon ikke vi danskere ligger højt inden for Europa. Andre (typisk fattigere) kulturer har derimod en noget lavere udledning forbundet med tøjindustrien. I Asien er den gennemsnitlige udledning fra tøjindustrien kun på 30 kg CO2 om året per person. Grundet disse forskelle ligger verdensgennemsnittet på omkring 50 kg CO2e per person, men det er ingen hemmelighed, at vi i Europa er med til at trække gennemsnittet noget op.

Da vi gik i gang med det her indlæg, tænkte vi begge intuitivt, at uld jo er det gode og bæredygtige materiale… Uld er naturligt, det er slidstærkt og det skal ikke vaskes så tit. Men tænker man tilbage på sidste uges indlæg (se her), så er det ikke altid, at naturen er bedst. Vi tjekkede op på tallene, og efter at have tænkt os om, gav det ret god mening, at både uld og silke er dyre i drivhusgas regnskabet. Som bekendt er får jo et dyr, og ikke nok med det, det er en drøvtygger. Drøvtyggere udleder metan – køer tygger også drøv. Desuden skal alle levende dyr fodres for at vokse, og der er en masse skjulte udledninger forbundet med foderproduktion (se meget mere i vores indlæg om kødforbrug her).

 Okay, men så skal alt vores tøj da bare bestå af bomuld, så vi undgår tekstiler fra dyr. Bomuld kommer fra bomuldsplanten og dyrkes på større marker. Ulempen ved bomuld er, at det kræver landbrugsareal og desuden bruges der enormt meget vand og evt. pesticider. Kombinationen af disse gør, at der også er markante drivhusgasudledninger forbundet med bomuldsproduktion. 

Polyester kræver hverken landbrugsareal til produktion af foder eller til dyrkning. Men som mange af jer sikkert allerede ved, så består polyester af polymere, som også er dem der udgør plastik; polyester er altså fremstillet af de samme byggeklodser som plastik. Plastik har efterhånden fået et dårligt ry, og af samme grund, er mange gået væk fra polyester og andre ‘plastiktekstiler’. Men kigger man udelukkende på drivhusgasudledningen forbundet med produktion af råmaterialerne, da ligger polyester vældig lunt i svinget.  At polyester fremstilles af råolie lyder måske ikke ligefrem som det mest bæredygtige, men drivhusgas-mæssigt er det slet ikke et helt dumt materiale. Vi har desuden gjort os en masse andre tanker om plastprodukter tidligere, hvilket du kan finde her.

Nu skal det her indlæg dog ikke handle om polyesters mange egenskaber. For selvom syntetisk fremstillede materialer kan være bedre end alternativer, skal vi heller ikke bruge det til alt. I stedet vil vi fokusere på tøjindustrien som helhed. Vi producerer simpelthen for meget tøj og går med det for lidt. Det er efterhånden blevet en menneskeret, at kunne købe en pæn og billig top, gå med den to gange for derefter smide den ud, fordi moden ikke længere dikterer leopardprint som ‘in’. Og helt ærligt, vi forstår det godt – og vi har nok også selv været der. For når tøj er billigere end en kop café-kaffe, så frister det der gode tilbud i H&M altså. 

Hele den her købsmentalitet har fået tilnavnet ‘fast fashion’, hvilket da må siges at være et passende begreb, når alle skal have ret til nyt-nyt-nyt. Vi kan dog ikke rigtig gøre så meget ved, at vi har brug for tøj på kroppen (#Winteriscomming), men vi kan gøre noget ved mængden, der produceres. Med inspiration fra EUs affaldshierarki (se her), har vi sammensat endnu et hierarki, der viser vejen for et mere bæredygtigt forbrug. Hierarkiet kan også bruges i andre sammenhænge end tøjforbrug, og kan stort set bruges for alle andre produkter*:  

 

Så når nu det bedste er, at bruge det vi allerede har, så giver det mening, at det vi har er af god kvalitet. Kort sagt: Fokusér på kvalitet fremfor kvantitet, så tøjet holder længere. Når vi har nedsat vores produktion, så kan vi også kigge på den måde vi behandler tøjet derhjemme. En god tommelfingerregel for bomuld er nemlig, at 50% af drivhusgasserne kommer fra produktion, transport og salg, og de resterende 50% kommer fra hjemmet. Udledningerne fra hjemmet kommer, når vi vasker, stryger og tørretumbler vores tøj.

Om tøjet består af polyester eller bomuld er nok ligegyldigt, når det først er i brug – for mon ikke vi vasker tøjet lige meget?. Det er her, uld har sin force; det er væsentligt (!) dyrere at producere, men det kræver minimal vedligeholdelse i hjemmet. Om uld på sigt er bedre end bomuld, er vi dog ikke sikre på og det afhænger fra produkt til produkt. 

Når alt kommer til alt; vi elsker selv tøj, og kan godt lide, at gøre noget ud af os selv. Men der produceres for meget tøj, hvis eneste formål er at være på mode lige-nu-og-her og som koster mindre end en cafétur. Vi arbejder begge aktivt på at nedsætte vores ellers stærke tilbudsgen, og skal vi give nogle fif til bæredygtigt tøjforbrug, så er det følgende:

  • Spørg dig selv #ErDetSandt at du har brug for den nye flotte leopardtop, eller kommer den i virkeligheden til at hænge bagerst i skabet?
  • Gå i din lokale genbrug – der er masser af guld i gemmerne
  • Køb nogle basisvarer af god kvalitet.
  • Behandl dit tøj godt og pas på det (Læs vaskeanvisningen). 
  • Ang. tøjvask: Fyld dine maskiner. Kortprogrammer på en times tid er i øvrigt rigeligt, til at fjerne lidt kontorsved. Brug kun de lange programmer, til ting der reelt er beskidte.
  • Der findes masser (!) videoer på youtube, om hvordan man lapper tøj! 😉  
  • Har du tekstiler, du selv er færdig med at bruge, så smid det i tøjcontaineren. Ifølge miljøstyrelsen ryger 54% af alt tøj ud i restaffald i hjemmet, hvor store dele kunne have været direkte genbrugt eller i hvert fald genanvendt. 

 

*Figuren har sin begrænsning ved produkter, der har en direkte miljøpåvirkning i brugsfasen. Er teknologien forbedret, kan det spare miljøet at gå direkte til køb nyt (eller en nyere model købt brugt), fremfor at reparere det gamle. Fx skal bilen og vaskemaskinen fra 70’erne nok udskiftes, da de nyere modeller er blevet væsentligt forbedret. Men har man en dielselbil fra 2018, er det nødvendigvis ikke bedre at skifte ud til en spritny elbil fra 2019, da brugsfasen endnu ikke har opvejet produktionen. 

Litteratur til den nysgerrige:

Laitala, K., Klepp, I. G., & Henry, B. (2018). Does use matter? Comparison of environmental impacts of clothing based on fiber type. Sustainability (Switzerland), 10(7), 2524. https://doi.org/10.3390/su10072524

Carbon Trust. International Carbon Flows—Clothing (ctc793); CTC793; Carbon Trust: London, UK, 2011; p. 17. Tilgængelig fra: http://www.carbontrust.com/media/38358/ctc793-international-carbon-flows-clothing.pdf

Moazzem, S., Daver, F., Crossin, E., & Wang, L. (2018). Assessing environmental impact of textile supply chain using life cycle assessment methodology. Journal of the Textile Institute, 109(12), 1574–1585. https://doi.org/10.1080/00405000.2018.1434113

Watson, D., Trzepacz, S., & Pedersen, O.G., (2018), Kortlægning af tekstilflows i Danmark. Miljøstyrelsen. Projekt nr. 2017. Tilgængelig fra: https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2018/jun/ny-kortlaegning-af-danskernes-tekstilforbrug/ 

Zepernick, D., Schouenborg, K.F., Lindegaard, S., Jensen, M.W., Nielsen, R., Schmidt, A. & Nielsen K.D. Brug tøjet – Brug hovedet – Skån miljøet. Nordisk Arbejdspapir. Norden.org. Tilgængelig fra:  

https://www.norden.org/da/publication/brug-tojet-brug-hovedet-skan-miljoet

Perry, P. (2018), Modeindustrien er en kæmpe miljøsynder, men du kan selv gøre noget. Forskerzonen. Videnskab.dk. Tilgængelig fra: 

https://videnskab.dk/kultur-samfund/modeindustrien-er-en-kaempe-miljoesynder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *