Fremtidens fødevarer – teknologier og andre tanker

Så er vi kommet til sidste indlæg i vores temamåned om fødevarer – og hvor har det dog været spændende og lærerigt at skrive om kødforbrug og økologi. Fællesnævneren for begge de tidligere indlæg er, at landbrug kræver store arealer. Men hvad gør vi så nu, når det forventes, at befolkningstallet stiger med ca. 50% frem mod år 2050? Der kommer flere munde at mætte, hvilket selvfølgelig også kræver større landbrugsarealer, hvis vi skal fortsætte, som vi plejer. 

Overordnet set er der kun én ting at gøre, hvis vi gerne vil mætte flere på de nogenlunde samme arealer: Vi må effektivisere landbruget. Dette kan vi bl.a. gøre ved at producere mad til mennesker på marker, som nu bruges til husdyrsfoder. Alternativt skal udbyttet stige på de arealer, som allerede bruges til dyrkning af mad. Vi har til dagens indlæg udplukket to teknologier, der muligvis kan sikre fremtidens efterspørgsel på mad; nemlig vertikalt landbrug og GMO (GenModificerede Organismer). Til sidst kommer vi også ind på permakultur, som snarere er en filosofi fremfor teknologi, da denne for tiden omtales meget i medierne. 

Vertikalt landbrug

En relativt ny og spændende teknologi er det, som kaldes vertikalt landbrug. Der er lavet større anlæg rundt om i Verden, hvor Verdens største anlæg, Aerofarms, er placeret i Newark, USA (se billede i toppen). Konceptet er relativt simpelt; man dyrker afgrøder i etager i indendørs haller. Alt efter hvor mange etager man dyrker i, kan én kvadratmeter pludselig blive til 10-15 stykker, når man også udnytter højden. Dét som er særligt spændende er, at man ikke bruger jord til denne type landbrug. I stedet har man afgrøder, hvis rødder er i vand, som indeholder alle de essentielle næringsstoffer. Vandet recirkulerer i systemet, og på den måde kan man mindske vandforbruget med op imod 95%. Da det hele foregår indendørs, bruges der desuden ikke pesticider, samt mængden af gødning (næringssalte) kan mindskes markant. Således kan vi undgå brugen af giftstoffer, og desuden mindske udvaskning af gødning til vandmiljøet. Læs evt. indlægget om økologi her.

En ulempe er godt nok, at det foregår i haller, og at vi derfor skal bruge energi på belysning med UV lamper og andet drift. Men dette skal vejes op mod, at man på almindelige marker også bruger energi på drift, produktion af gødning, pesticider osv. Selvfølgelig bør det altid være et mål i sig selv, at mindske vores energiforbrug; man bør derfor overveje hvilke afgrøder man dyrker indendørs, så man slipper for massiv opvarmning mm. Desuden vil vi påpege, at hvis der bruges fornybar energi, så er ulempen betydeligt mindre. Da dette stadig er en meget ny metode, forventes det, at teknologien fortsat vil forbedres de kommende år – og vi ser i hvert fald frem til at følge udviklingen. 

Genmodificerede fødevarer

GMO er et omdiskuteret emne, som mange principielt er imod. Alligevel har Det Etiske Råd i en officiel udtalelse sagt: “ Det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at afbøde eller løse væsentlige problemer, og der ikke er gode argumenter for at afvise dem”. Men hvad er det, der gemmer sig bag GMO? GMO står for genmodificerede organismer og med organisme menes alt levende; helt fra svampesporer til elefanter. Det er en teknik, hvor man kan ændre ved organismers arvemateriale, så organismerne kan få lige præcis de egenskaber, som vi ønsker. GMO er altså et værktøj, som kan bruges, når man gerne vil fremavle specifikke træk. Men dette er ikke den eneste metode. Faktisk har mennesket altid pillet ved naturen og fremavlet det, som vi bedst kunne lide. Vi er fx ret sikre på at hundens stamfar, ulven, ikke havde set sig selv blive til en race-ren chihuahua i tylskørt. Det samme gælder afgrøder – vidste du fx at tomater plejede at være på størrelse med ribs, indtil vi besluttede os for, at de skulle være større? 

Igennem mange år har vi fremavlet vores mad ud fra kriterier såsom: hylde-holdbarhed, størrelse og evnen til at modne alle afgrøder samtidig, for at få den mest effektive produktion. Men i de seneste par år, hvor klimaet for alvor er kommet på dagsordenen, er andre egenskaber pludselig også vigtige at overveje. Dette er bl.a. modstandsdygtighed overfor længere tørkeperioder. Lad os atter tage fat i tomaten som et eksempel; tomaten gik fra at ligne en ribs til den, som vi kender i dag. Denne meget effektive og selektive dyrkelse har været på bekostning af plantens naturlige robusthed. Den oprindelige tomatplante kunne klare sig længere tid uden vand grundet uforudsigelige mønstre i nedbør. Den dyrkede tomat har vi derimod vandet, hver gang jorden var en smule tør, hvormed vi har ‘vendt’ vores tomater til altid at have vand til rådighed. Det forskerne kan vha. GMO teknikker, er at kombinere egenskaberne fra den oprindelige sort med størrelsen, farve, smag osv. fra de tomater, som vi kender i dag. På den måde kan vi stadig have vores store flotte runde tomater, men samtidig også få tomater, der er mere modstandsdygtige og kan klare længere tid uden vand. Vi kan altså med GMO vælge og vrage de bedste egenskaber og derved skabe en form for “super”-frugter. Udover at gøre planter modstandsdygtige overfor tørke, så kan GMO også bruges mod andre ydre trusler. Der forskel bl.a. i, hvordan man kan mindske brugen af pesticider ved at modificere selve planten, så den selv kan bekæmpe fjender i naturen. 

GMO teknologien har gennem tiden mødt meget modstand, men samtidig ser vi også, at flere og flere erkender, at det er en lovende mulighed. Uanset hvad så holder mennesket nok ikke op med at pille ved naturen på den ene eller anden måde, og hertil har det etiske råd udtalt: “Det er ændringen af planten, ikke teknikken, som bør være afgørende for en godkendelse. Alle planter med nye egenskaber bør screenes, uanset om de er udviklet med genteknologi eller traditionel forædling”. Det er altså ikke GMO teknologien, som bør bekymre os, men hvad resultatet er. Kan man via GMO teknologi fremavle en tomat, der næringsmæssigt er uforandret, og som kan tåle nye vejrforhold, er dette måske ikke en så ringe løsning endda. Læs evt. den fulde udtalelse fra det etiske råd her

Permakultur

I en helt anden boldgade, ser vi en opblomstring af tilhængere for konceptet permakultur. Ordet permakultur er en sammentrækning af permanent kultur. Man anerkender, at vi mennesker har brug for at leve i kulturer og samfund, men man ser det nødvendigt at gøre disse ‘bæredygtige’. Inde for permakultur dækker ordet bæredygtig over, at man respekterer naturens vilkår og ikke påvirker omgivelser unødigt. Hertil er der lavet mange forskellige guidelines til, hvordan man bedst muligt udnytter et landskabs form og forhold, så man slipper for at bruge unødig energi på at arbejde imod naturen. I praksis betyder dette, at vi hver især skal bruge tid og kræfter på at dyrke vores egne fødevarer. De afgrøder, som kræver regelmæssigt opsyn, bør placeres tættest på individet, mens mindre krævende afgrøder kan deles af en gruppe mennesker. Vi skal fx hellere selv dyrke tomater i egne køkkenhaver frem for at importere dem fra store industrielle marker i spanien. Det kan måske gå hen og blive en smule problematisk, hvis alle selv skal have adgang til deres egen køkkenhave. I byer med tæt bebyggelse, virker det ikke realistisk at indføre dette i fuld skala. Udover store havearealer vil dette også kræve meget tid og energi for den enkelte person. 

Det effektiviserede landbrug har netop været med til at fremme det samfund, som vi har i dag. Hr. og fru Danmark skal ikke længere bruge alt sin tid på at sikre sin egen overlevelse, men kan i stedet bruge tid på at udvikle den overordnede velfærd i samfundet. Forestil dig lige, at du ikke længere kan tage et smut i supermarkedet efter mælk, kartofler, eller sukker, men i stedet skal malke en ko, grave kartofler og plukke sukkerroer. Så virker tanken om køen i Netto på vej hjem fra arbejde næsten helt hyggelig. Konsekvensen ved permakultur er helt overordnet tidsforbruget. 

Vi ser det som en smule utopisk, hvis man som samfund skal kunne gå fuld skala på dette for at løse vores bæredygtighedsproblemer. Alligevel er den overordnede idé vældig sympatisk. Har man som enkeltperson modet til at gå all-in, så er det da bare skønt. Og har man en have, som man har lyst til at bruge kræfter på så anlæg endelig en køkkenhave, for lidt har også ret.  

Opsamling – Hvad kan vi gøre?

Så hvordan skal vi sikre nok fødevarer til fremtidens øgede befolkning? Herunder har vi opsummeret noget af ovenstående samt kommet med nogle tanker, som vi har gjort os fra indlæggene om hhv. kødforbrug og økologi. 

  • Foder til husdyr tager meget landbrugsjord, og man kan man fordel reducere kødforbruget, og bruge markerne til afgrøder til mennesker.  
  • Vi kan udnytte højden og tænke i vertikalt landbrug, hvor flere lag af afgrøder dyrkes på samme areal. 
  • Vi kan bruge genmodificerede fødevarer for at øge udbyttet fra markerne
  • Vi kan gå all-in på konventionelt landbrug, da formålet er at effektivisere landbruget. 
  • Ønsker vi ikke at ændre adfærd og dermed fortsætte, som vi gør nu, bliver vi desværre nødt til at fælde mere skov 🙁 . 

Vi håber, at I er blevet klogere på landbrug og fødevarer, nu når vores fødevaremåned er ved at være slut.

Kend Dit Klima,

Sofie og Karin


Litteratur til den læselystne:

Vertikalt landbrug:

Lu, C., & Grundy, S. (2017). Urban Agriculture and Vertical Farming. Encyclopedia of Sustainable Technologies, 393–402. https://doi.org/10.1016/B978-0-12-409548-9.10184-8

Goodman, W., & Minner, J. (2019). Will the urban agricultural revolution be vertical and soilless? A case study of controlled environment agriculture in New York City. Land Use Policy, 83, 160–173. https://doi.org/10.1016/j.landusepol.2018.12.038

Al-Chalabi, M. (2015). Vertical farming: Skyscraper sustainability? Sustainable Cities and Society, 18, 74–77. https://doi.org/10.1016/j.scs.2015.06.003

den Besten, J. (2019). Vertical Farming Development; the Dutch Approach. Plant Factory Using Artificial Light: Adapting To Environmental Disruption and Clues To Agricultural Innovation, 307–317, 307–317. https://doi.org/10.1016/B978-0-12-813973-8.00027-0

Pinstrup-Andersen, P. (2018). Is it time to take vertical indoor farming seriously? Global Food Security, 17, 233–235. https://doi.org/10.1016/j.gfs.2017.09.002

GMO:

Greisen, G., Gjerris, M., Ploug, T., Palmgren, M. B., & Bagger Jørgensen, R. (2016). Intet tyder på at genmodificeret mad er farligt. Politiken.

Sadava, D., Hillis, D. M., Heller, H. C. & Berenbaum, M. R. (2014) Chapter 18: Recombinant DNA and Biotechnology. In Life, The science of biology (10th ed., pp 373-391). Sunderland, MA: Sinauer

Det Etiske Råd (2019). GMO og etik i en ny tid, Det Etiske Råd. ISBN: 978-87-92915-15-3 

Permakultur:

Permakultur Danmark, (2019). Kernen i permakultur, Permakultur Danmark. Kan findes online via: https://permakultur-danmark.dk/da/om-permakultur/permakulturens-fundament/ [senest tilgået d. 23. september 2019] 

Permakulturhaven – Myrrhis https://www.permakulturhaven.dk/permakultur-design

Cassel, B., John, & Cousineau, V., Susan. (2019). Permaculture as a Systemic Design Practice. Systemic Design, 8, 293–318. https://doi.org/10.1007/978-4-431-55639-8_10, 10.1007/978-4-431-55639-8

4 comments on “Fremtidens fødevarer – teknologier og andre tanker

  1. Spændende artikel! I mangler dog fokus på bl.a. Nutrient density (vores mad mister kvalitet, primært fordi vi ikke ser dyrkningsjorden som en del af planterne.) Man kan sagtens dyrke sund mad effektivt. Samtidig hjælpes klima, natur og biodiversitet… se feks http://www.conservationagriculture.dk

    1. Det glæder os, at du finder vores artikel interessant 🙂 Vi kan desværre ikke nå at komme rundt om alt, når pladsen er begrænset. Men vi vil kigge på det, og måske det vil blive inddraget en anden gang.
      De bedste hilsner,
      Sofie og Karin

  2. Spændende læsning ! Bruger tit jeres argumenter, facts og eksempler i diskussioner – det er guld værd !
    Ved pladsen er begrænset, men det kunne være interessant med et indlæg om alternative fødevarekilder (insekter, tang etc.) på et tidspunkt 🙂

    1. Tusind tak for de fine ord!
      Det tager vi helt klart med i mente – det kunne da være super skægt, at lave noget om insekter og andre sjove fødevarer 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *