Fyrværkeri – når vi sprænger miljøet i luften

Fyrværkeri hører nytårsaften til – og nytåret, det skal man huske at fejre! Nyt år, nye vaner, nye oplevelser og nye brudte nytårsfortsæt. Og findes der bedre måder at vise sin begejstring over årsskiftet, end ved helt bogstaveligt at brænde penge af for at opnå ca. to sekunder af nydelse og beundring? Nej vel…? 

Vi ved alle, at krudt kan være skadeligt for os. Det er kort sagt noget sprængfarligt legetøj, som vi iøvrigt leger med efter Gud-ved-hvor-mange glas bobler. Dette kan lede til skrækhistorierne om mistede fingre og syn, som både skyldes fusere og dårlig håndtering. Vi ved jo godt, at fyrværkeri ikke er sundt for os. Men hvad siger naturen? 

“Spoiler-alert”: Der er en hulens masse skidt at sige om fyrværkeri. Men for at det ikke drukner i dårligdomme, vil den første del af indlægget handle om fyrværkeri og potentielle problemer, men afslutningsvis vil vi også diskutere nogle løsninger og andre gode historier fra den store verden. Men inden vi går alt for meget i dybden med det, vil vi også lige bruge lejligheden til at ønske alle Jer skønne læsere et godt nytår(ti). Og endnu engang: tusind tak fordi I fortsat støtter op om os og vores projekt.

Er indholdet giftigt?

Det er relativt intuitivt, at fyrværkeri kan lede til luftforurening; vi kan fx se partiklerne i form af røg. Vælger man at måle efter i den virkelige verden, da ser man også forhøjede koncentrationer af partikler i luften efter affyring af fyrværkeri. Heldigvis er der tale om en meget kortvarig luftforurening, og efter få dage, er man atter tilbage til normale tilstande. Derudover bør det nævnes, at fyrværkeri kan lede til lys- og lydforurening, som er til gene for flere dyr – bare spørg hundeejerne.

Godt nok sprænger raketterne i luften, men det betyder jo ikke, at de forsvinder. Faktisk falder flere rester tilbage til jordoverfladen igen. Helt konkret kan man finde pindene rundt omkring; mindre åbenlyst er det måske, at kemikalierne, som krudtet består af, også daler med ned til jorden. 

Fyrværkeri består ikke ‘bare’ af krudt. Mange kemikalier, såsom tungmetaller og pesticider, tilsættes ligeledes, for at opnå de mange forskellige farver, former og størrelser. Eksempelvis bruges kobber til at opnå den blå farve, man får rød ved at afbrænde strontium eller lithium, og barium kan enten brænde hvidt eller meget lysegrønt. Alle disse er tungmetaller. 

Pesticidet hexachlorbenzen (HCB) har også tidligere været brugt i fyrværkeri. I en rapport fra 2012 viste Miljøstyrelsen at 4 ud af 10 testede fyrværkeriartikler indeholdte dette stof. HCB er påvist kræftfremkaldende og er derfor forbudt i fyrværkeri på globalt plan. Det er derfor ikke umiddelbart et stof, som vi ønsker at finde i vores nærmiljø. Forbedringer i blandt andet kontrol, har ført til at HCB i 2017 kun blev fundet i én ud af 28 testede fyrværkeriartikler (hvilket dog stadig er én for meget).  

I den virkelige verden

Der findes studier som kigger på effekten af fyrværkeri i miljøet. Et af de kemikalier, der har været testet, er perklorat; hvilket er en særlig gruppe af salte. Perklorat tilsættes for til at sende raketter opad. Perklorat kan, som så meget andet, være skadeligt i for høje koncentrationer. Men det som er særligt spændende er, at det er muligt at opspore i naturen efter fyrværkeri. Her har en forskergruppe for eksempel undersøgt en sø i USA beliggende tæt på et område for affyring af fyrværkeri. Her har man set, at koncentrationen af perklorat i vandet stiger markant i dagene efter affyring, hvorefter det tager 20-80 dage, før koncentrationen var tilbage til normalen. Dette understøtter, at kemikalierester fra fyrværkeri kan ende i vores ferskvand – altså miljøet.

I SeaWorld (San Diego, Californien) har man lavet et større måleprogram i forhold til forurening fra deres dengang daglige fyrværkerishow. SeaWorld ligger i en bugt, og særligt vandet heri var under opsyn. Grundet hyppigheden af affyring, så man, at koncentrationerne af bl.a. tungmetaller var højere end de tilladte grænseværdier i området. Ligeledes fandt man høje koncentrationer af perklorat i drikkevand. Således blev det kraftigt indikere at kemikalieresterne kan ophobe sig over tid, og derved blive potentielt skadelige.

Vi dog understrege, at man med en enkelt affyringsdag om året, umiddelbart ikke kan se de store effekter i miljøet. Man behøver altså ikke at anskaffe sig en gasmaske og lægge sig i fosterstilling under sengen, når der fyres krudt af nytårsaften. Dog kan man ikke helt væbne sig imod, at nogen højere oppe i produktionskæden går imod reguleringen, og tilsætter ulovlige kemikalier (fx HCB) til nytårskrudtet. 

Undervejs da vi researchede til dette emne, studsede vi over, at mange pointerede manglen på en indholdsfortegnelse af krudt; og denne holdning, må vi efterhånden melde os enige i. Vi ved ikke, om det skyldes virksomhedshemmeligheder på opskrifter/blandinger, eller om det er manglen på regulering. Men kan vi ikke godt blive enige om, at det er foruroligende, når selv Miljøstyrelsen siger, at man aldrig kan vide sig sikker på indholdet?

Fest og farver i fremtiden

Nå, men nok om fyrværkeriets dårligdomme. Vi er nu kommet ind i et nyt årti, hvor teknologien fortsat er i hastig udvikling. Hvis fyrværkeri er ‘so-last-decade’, hvordan kan vi så stadig opfylde vores behov for krudt og brag?

SeaWorld endte faktisk med at lukke deres fyrværkerishow, og erstattede dette med et kombineret laser-og vandshow. Og en lille fun-fact: tivoli i København har også erhvervet sig et lysshow (dog som supplement til lørdagens fyrværkeri). Egentligt synes vi, at ideen med lasershows er ret sej. Desværre var dette ikke en god nok erstatning for publikummet i SeaWorld, hvormed de nu er tilbage til fyrværkeri 14 gange om året (lørdage i sommersæsonen).

Alternativt til lasere, så er noget af det sejeste (i vores optik) droneshows. Dybt seriøst. Det. Er. For. Fedt! Med droner kan man sende alt mellem et par 100 til 2000 droner i luften, hvor de fra jorden kan programmeres til at forme alt hvad man har lyst til – inkl. noget der ligner rigtig fyrværkeri. Hvis du er i tvivl, så lav en hurtig google søgning på ‘drone firework show’; du bliver stensikkert ligeså overbevist, som vi er. 

Afslutningsvist vil vi blot sige godt nytår; og her følger nogle hurtige fun-facts og andre tanker om fyrværkeri, som vi også synes, at I skal have med:

  • Kun få andre lande end Danmark har så løs en tilgang til privat affyring af fyrværkeri – særligt i kombination med alkohol. Alle (over 18) kan købe fyrværkeri fra den 15. december, og fyre det af fra den 27. december til og med 1. januar. 
  • Perklorat bruges både i fyrværkeri raketter, men det bruges altså også i raketter raketter. Altså de der raketter, der fyres ud i kredsløb om jorden, sejt ikk’? (og måske lidt skræmmende). 
  • Brugen af fyrværkeri er i øvrigt primært en miljømæssig diskussion, da fokusset er på forurening fra kemikalier (se her for forskellen på klima og miljø). 
  • Hvis man alligevel vil koble fyrværkeri med klimaet, så kan man argumentere for, at fyrværkeri er det vildeste engangsprodukt, som kræver en masse udledninger i produktion, for kun at have en kort levetid (se her for vores indlæg om engangsprodukter).

De bedste hilsner,

Kend Dit Klima

Sofie og Karin

Referencer

Wilkin, R. T., Fine, D. D., & Burnett, N. G. (2007). Perchlorate behavior in a municipal lake following fireworks displays. Environmental Science and Technology, 41(11), 3966–3971. https://doi.org/10.1021/es0700698

Miljøstyrelsen (2012). Hexachlorbenzen i fyrværkeri via: https://mst.dk/kemi/tilsyn-og-haandhaevelse/tilsynskampagner/kampagner-2012/hcb-i-fyrvaerkeri-2012/ [Tilgået d. 06.01.2020]

Miljøstyrelsen (2017). Gode nyheder for nytårsraketten via: https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/dec/gode-nyheder-for-nytaarsraketten/

[Tilgået d. 06.01.2020]

Fuller, G., (2015). Our prettiest pollutant: just how bad are fireworks for the environment?. The Conversation. Via: https://theconversation.com/our-prettiest-pollutant-just-how-bad-are-fireworks-for-the-environment-52451 [Tilgået d. 06.01.2020]

Coast Law Group, (2012). Summary of Substantial Evidence of Potentially Significant Water and Air Quality Impacts from Fireworks Displays in the City of San Diego. Via: https://ecocerf.files.wordpress.com/2012/01/water-and-air-quality-summary-and-exhibits.pdf [Tilgået d. 06.01.2020]

4 comments on “Fyrværkeri – når vi sprænger miljøet i luften

    1. Ikke nødvendigvis. Det er helt klart rigtigt, at nogle vil gå igennem en forbrændingsreaktion, men man måler dem stadig i miljøet, så man ved også, at der er levn tilbage 🙂 Som vi nævner i indlægget er det bl.a. tungmetaller (grundstoffer), som findes i naturen. Disse kan ikke brændes af i sig selv, og har formegentligt været tilsat som kemiske forbindelser (fx salte) i selve fyrværkeriet. Saltet er så ‘brændt’ og tilbage har man tungmetaller i naturen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *