Grundvandet – Danmarks nationalskat

De fleste af os har nok hørt, at vi bør spare på vandet, men hvorfor egentligt det? Der er jo alligevel så meget vand omkring os. Lidt over 70% af klodens areal er dækket af hav, men vidste du iøvrigt at 97% af Jordens vand er havvand? Det efterlader kun 3% af al Jordens vand til ferskvand, som er det, vi kan drikke. Heraf skal det lige medtages, at ca. 68% af ferskvandet er fanget i isdække og gletsjere. Kun 2% findes som overfladevand (søer, floder, åer mm.) og således har vi 30% af ferskvandet tilbage til grundvand. Selvom vi tror, at vi har meget grundvand, så er mængden af grundvand begrænset til knap 1% af jordens samlede vandmængde.

I Danmark er vi stolte af vores rene drikkevand, som kommer fra grundvandet. Faktisk er der ganske få lande, som afhænger af deres grundvand i samme grad som os. Dét specielle ved det danske drikkevand er, at vi kun behandler det minimalt. Når grundvand dannes, er det i alt sin enkelthed bare regnvand, som siver ned gennem jorden. Jordlagene fungerer som et naturligt filter, og som udgangspunkt er det resulterende grundvand meget rent. Vi kan dermed drikke vandet stort set som det er. I Danmark gør vi dog det, at vi ilter vandet inden distribuering, for at fjerne naturlige urenheder i vandet. Vi tilsætter altså ikke klor til vandet, som ellers er praksis andre steder i Verden. 

 

Vi vil jo gerne beholde vores dejlige lækre grundvand, men hvis dette skal kunne lade sig gøre, må vi passe godt på det. Når man arbejder med vand i alle sammenhænge, så er et vigtigt begreb massebalance. Det betyder helt kort, at det der kommer ind i et system, skal være lig det, der kommer ud plus/minus en ændring i lager. Masse kan hverken forsvinde eller dukke op ud af det blå, men er altid bevaret. Kigger man på det danske grundvand, så er grundvandet det vi kalder for lageret. Vi kan tilføje vand til lageret, ved at der siver regnvand ned og bliver til nyt grundvand. Vi kan også tage vand væk ved at pumpe vand op, som vi så kan bruge i husholdningen og industrien. For at mængden af grundvand er nogenlunde stabil, skal disse to processer derfor udligne hinanden. På figuren nedenfor ses et grundvands-system, hvor der pumpes mere vand op, end der siver ned.

 

Dét vand som kommer ind i systemet, kommer som sagt fra nedbør. Det er dog ikke alt regn, der falder på dansk areal, som siver ned og bliver til grundvand. Der falder i gennemsnit cirka 750 mm regn om året i Danmark. Noget af vandet vil fordampe direkte tilbage til atmosfæren og en stor del af vandet, vil desuden gå tabt til overflade-afstrømning. Overfladeafstrømninger sker, når vandet ikke kan trænge ned i jordlagene men i stedet strømmer andre steder hen; vandet strømmer fx i havet, ned i kloakken, eller ender i andet overfladevand (søer, åer m.v.). Fælles for afstrømmet vand er, at det ikke bliver til nyt grundvand. Når vi skal kigge på mængden af vand, der kommer ind i vores system, skal vi derfor huske at trække fordampning og afstrømning fra vores nedbør. I Danmark regner man typisk med, at 120-160 mm af det årlige nedbør bliver til nyt grundvand*. 

 

Det er oftest i byerne, at man oplever de største problemer med balancen mellem, hvad der tilgår grundvandet, og hvad der pumpes op. I byerne har vandet sværere ved at sive ned grundet asfalt og andet bebyggelse. Derudover bor der flere mennesker på mindre plads, og derfor bruges der samlet set mere vand i byområder. Kombinationen af disse gør, at vi langsomt tømmer vores grundvandsmagasin. Nedenfor ses en figur, som vi har fået lov til at låne af GEUS. Denne figur viser forholdet mellem hvad der tilgår grundvandet (gul), og hvor meget vi pumper op (rød). Af figuren ser man, at det særligt er i tætbeboede områder, hvor man driver rovdrift på grundvandsmagasinet.

Udnyttelsgraden af grundvandet er størst i hovedstadsområdet og mindst i vestjylland, hvilket er omvendt i forhold til ressourcens størrelse. Tegning: Carsten E. Thuesen**

 

I år 2017 brugte en gennemsnitsdansker 104 L vand pr person pr dag*** alene i hjemmet. Nu håber vi lidt, at du sidder tilbage og tænker: “104 liter! Hold da op, så meget vand bruger jeg da SLET ikke??!?!”; meeeen jo. Det er helt rigtigt, at vi hver dag bruger vand svarende til 312 dåsecolaer eller omkring 35 papvine. Man må jo sige, at det er heldigt, at vi ikke selv skal slæbe vores vand hjem fra supermarkedet, men at det i stedet kommer ud af vores vandhaner. Cirka halvdelen af vores vandforbrug bruges i badet på personlig hygiejne. Lad os antage, at du hver morgen tager et bad på 10 minutter. En almindelig bruser bruger 8-12 liter vand i minuttet, hvilket resulterer i, at du alene på morgenbadet kan bruge helt op til 120 liter vand. Vores vandforbrug løber altså rigtig hurtigt op, hvis ikke vi lige tænker os om. Fordeler man desuden det vand, der bruges i industri og erhverv ud på alle danskere, er det cirka ekstra 10-20 L pr person. 

 

Så når nu at det meste af vores vand bruges i husholdningen, hvad kan vi så gøre for at spare på det? Herunder har vi samlet et par gode gamle mor-siger-gør-sådan-råd, så du kan spare på vores højt elskede grundvand: 

  • Sluk bruseren, når du kommer shampoo i håret. Det er selvfølgelig mere behageligt ikke at fryse, men vandet fosser jo bare ud uden rigtigt at have et formål. Et pro-tip er, at have en morgenkåbe og et par tøfler klar, da det så bliver lidt mere overskueligt at forlade den varme bruser. 
  • Vask op i en balje. Du har sikkert hørt tricket fra din mor en milliard gange (og ignoreret det lige så mange), men det kan afhjælpe at unødigt meget vand, strømmer direkte i afløbet. 
  • Hav altid koldt vand stående i køleskabet. Det lyder super simpelt, men du slipper for at skulle vente på at vandhanen skifter til koldt vand (som alligevel aldrig er helt koldt).
  • Når du vasker tøj, så fyld gerne vaskemaskinen helt op. Tøjet bliver altså stadig lige rent, og du slipper for at skulle vaske tøj lige så tit. Det er jo faktisk win-win. 
  • Du kan også overveje hvorvidt dine bukser absolut skal vaskes efter hvert brug. De er jo faktisk ikke beskidte, fordi du har gået i dem en halv dag, og igen så skal du vaske tøj sjældnere og tøjet holder længere. Så bliver det vist ikke meget bedre. 

 

Kilder

*Arne Villumsen: grundvand i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86208

**GEUS, 2019. Vandets kredsløb. GEUS. Hentet på: https://www.geus.dk/udforsk-geologien/laering-om-geologi/viden-om/viden-om-grundvand/vandets-kredsloeb/ [senest tilgået: 4/10-2019]

***Kim Gregersen, 2019. Så meget el, vand og varme bruger en gennemsnitsfamilie. Videncentret Bolius. Hentet på: https://www.bolius.dk/saa-meget-el-vand-og-varme-bruger-en-gennemsnitsfamilie-279 [senest tilgået: 4/10-2019]

HOFOR, 2019. Vandspareråd. Hentet på: https://www.hofor.dk/privat/spar-penge/spareraad-til-vand/ [senest tilgået: 5/10-2019]

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *