Klimaændringer

Værsgo’! Her følger første indlæg om klimaændringer. Klimaændringer er et stort emne, som man kan bruge en livstid på at forske i. Men her får I altså vores første tanker om det store kompleks.

Vi har vist alle fået tudet ørerne fulde af, at temperaturen på jorden stiger grundet menneskets udledning af drivhusgasser – hvilket er helt korrekt. Drivhusgasserne virker (meget) kort fortalt ved, at noget af af den energi (varme), som forsøger at undslippe planeten fastholdes i Jordens atmosfære, hvoraf kloden opvarmes. Drivhusgasser er sådan set slet ikke en dårlig ting i sig selv, da disse sikrer, at planeten har en beboelig temperatur. Når udledningen af drivhusgasser stiger, øges atmosfærens evne til at holde på energi (varme) også. Og det er så her, at vi oplever en temperaturstigning.

Når den første temperaturændring (… stigning) er indtruffet, så har planeten en masse feedback mekanismer, som forstærker tendensen. En af disse er, at vi med stigende temperaturer oplever, at isen smelter. Is har en høj refleksionsevne (i fagtermer kaldet ‘albedo’), som gør, at Jorden optager mindre varme fra Solen. Bare tænk på de skiløbere, der får tilegnet sig en fantastisk panda-tanline på blot en uges skiferie, fordi sneen er hvid og ‘spejler’ solens lys tilbage. Når isen så smelter, så falder Jordens albedo, hvoraf mere varme kan optages, så temperaturstigningen øges. Og der findes flere andre feedback mekanismer; fx gemmer der sig luftlommer fyldt med metan rundtomkring i planetens permafrost, så når disse frigives, øges udledningen af endnu en stærk drivhusgas (ca. 25 gange værre end CO2). Sådan kan et loop altså gå i ring (og/eller fortsætte). Det er hertil vigtigt at notere, at der ikke kun er forstærkende feedback mekanismer i spil. Andre mekanismer modvirker ligeledes den globale tendens.

 

Jamen, at temperaturen stiger lyder da meget fedt, tænker du måske. At Danmark bliver det nye Mallorca er vel egentligt ikke så skidt, vel? Men med nye temperaturer og vejrforhold, følger en masse komplikationer.  Men helt ærligt, hvor meget betyder sådan en lille global temperaturændring egentligt, når vi nu snakker om de magiske 2 °C? Når vi ser på globalt plan, så betyder sådanne ‘små’ ændringer en hel del. Under istider er den gennemsnitlige globale temperatur ikke andet end ca. 5 °C under, hvad vi har i dag. Og da dinosaurerne vandrede på Jordens overflade, var det kun ca. 3 °C varmere, end det er i dag. Så når folk tænker “pyt, det er bare et par grader”, så er det desværre lidt mere omfattende end som så.

 

Herfra kan man så lave en masse dommedagsprofetier og fortælle om hvordan biodiversiteten ødelægges, vandstanden stiger, vejret bliver ekstremt, Afrika udtørrer og om alt det andet skidt og møg. Det vil vi dog befri dig for i denne omgang. Vi håber dog på, at tage dybere fat i nogle af emnerne en anden gang, hvor vi også får tid til at diskutere løsninger, eksempler og meget mere.

 

Men indtil da, så vil vi gerne introducere et simpelt værktøj, som kan bruges, til at overveje, hvordan vi kan mindske den globale udledning af drivhusgasser. Det drejer sig om en simpel ligning, kaldet IPAT-ligningen.

I = P x A x T

Den går i al sin simpelhed ud på at udregne vores indflydelse (= I) på Jorden, ud fra tre simple parametre: P = Population, A = Velstand (Affluence) og Teknologi. Med indflydelse på Jorden, mener vi i denne sammenhæng, mængden af drivhusgasser, som mennesker udleder til atmosfæren. Hvor meget vi udleder, kan i store træk beskrives med de tre parametre; P, A og T. Lad os starte fra en ende af: jo flere mennesker vi er, jo flere forbrugere er der selvfølgelig også. Indtil videre regner man typisk med, at den globale population vil stige indtil vi rammer ca. 11 mia. mennesker, hvorefter den vil flade ud. Det er altså over 4 mia. mennesker mere, end vi er i dag. Oveni, så afgør den overordnede velstand for mennesket, hvor meget vi egentligt forbruger. Hånden på hjertet, så forbruger vi væsentligt mere i vesten end i fattige områder, men hvis velstanden overordnet stiger, så stiger efterspørgslen efter produkter også. Faktisk udgør P x A vores samlede handelskraft (…BNP i de enkelte lande). Den sidste parameter er teknologien, hvor man vurderer påvirkning (emissioner) pr. produceret produkt, hvilket kan sidestilles med en form for effektivitet. Et lille eksempel på teknologi kan fx være omstillingen fra glødepærer til de væsentligt mindre energikrævende LED pærer.

 

Hvis vi prøver at bruge IPAT-ligningen for hele verdens udledning, så forventer vi, som sagt, at befolkningstallet stiger og det samme gør vores levestandard. Hvis vi gerne vil holde vores påvirkning (I) på kloden bare nogenlunde konstant, så er den umiddelbare løsning jo, at vi bliver nødt til at forbedre vores teknologi (T). Men kan vi have lid til, at teknologien redder os, eller kan vi gøre mere? Som det er lige nu, så er teknologien der i hvert fald ikke helt. Men hvad så? Vi vil jo ikke bare gå ud og udrydde Jordens befolkning, eller forhindre at velstanden overordnet stiger… Men! Ønsker man at ændre på P, så skal man sikre, at der fødes færre børn. En effektiv metode til dette er, at få udbredt viden om prævention og uddanne børn i fattigere lande*. Mht. vores velstand, A, så antages det lige nu, at jo rigere vi er, des mere forbruger vi. Til netop dette kan man jo overveje om, dette nødvendigvis er sandt. Har man som velhavende** virkelig brug for decideret ‘flere’ genstande? Eller kunne man monstro nøjes med ting af højere kvalitet? Således kan vi faktisk mindske A (hvor meget der købes) uden af gå på kompromis med vores levestandard. For at få maksimal reduktion af vores emissioner, kan vi således kigge på, hvordan vi bedst nedsætter hver af de tre parametre, og hvordan de kan arbejde sammen.

3 hurtige om Jordens klima

  • Klimaændringer er på ingen måde noget nyt stads en eller anden hippie har fundet på, for Jordens klima har ændret sig mange gange gennem tiden. 
  • Få grader op eller ned i gennemsnitstemperaturen kan ændre rigtig meget. 5 °C lavere og Danmark er dækket af en kilometer is, 5 °C varmere og vi kunne have dinosaurer og kæmpeøgler boende.  
  • Danmark ligger i et smørhul, og vi er derfor heldigt stillet.

 

Kend Dit Klima,

Sofie og Karin

*Bedre uddannelse leder til højere levestandarder og mindsket børnedødelighed. Dette gør, at man typisk behøver at få færre børn for at sikre sin arv (samt arbejdskraft). Kig selv 2-3 generationer tilbage, da var det ikke unormalt, at man fik mere end 10 børn.

 

** Vi vil gerne understrege, at vi med ‘velhavende’ også mener den almene dansker, da vi globalt set er et rigt land.

Læsemateriale til den der vil vide mere:

 

Dessler, A. E. (2015), Introduction to modern climate change. Cambridge University Press. ISBN13: 9781316420041

Rosling, H., Rönnlund, A., R. and Rosling, O. (2018), Factfulness. Lindhardt og Ringhof. ISBN13: 9788711557266

7 comments on “Klimaændringer

  1. Hej Sofie og Karin
    Godt arbejde i gør her. Jeg finder ting let forståeligt, i er gode til at forenkle ting (forudsat jeg har forstået ting rigtigt 😉 )

    Glæder mig til at læse det næste.

    Dan

  2. Hej Karin og Sofie.

    En udmærket gennemgang, men der er lige et par punkter som skærer lidt i øjnene på en fysiker.
    1) først og fremmest så er det ikke solens indkomne energi der fastholdes i atmosfæren af drivhusgasser. Det er jordens udgående energi, i form af infrarød varmestråling, der absorberes af drivhusgasserne. Jordens atmosfære er i høj grad gennemsigtig for solens indkomne stråling, hvilket vi skal være glade for, undtagen UV stråling der spredes af en blanding af oxygen og ozon molekyler via Rayleigh spredning.

    2) når man snakker om feedback mekanismer, så er det også vigtigt at snakke om de negative feedback mekanismer, og ikke, kun de positive. Hvis der kun var positive feedback mekanismer, ville jordens temperatur gå bogstaveligt talt mod uendelig med stor fart, og det er jo ikke det der sker. Den vigtigste negative feedback mekanisme er Stefan-Boltzmanns lov. Den sige simpelt at et objekts udsendte energi i form af stråling stiger med objektets temperatur i Kelvin i 4. Potens. Denne effekt sætter altid en stopper for hvor meget temperaturen kan stige med, og er også årsagen til at jorden ikke bliver til Venus, som nogen ellers påstår.

    Mvh Niels

    1. Hej Niels,
      Tak for din kommentar.
      Både 1) og 2) var nogle hurtige forsimplinger, da vi opslaget ellers kunne blive for langt. Ordlyden er hermed rettet, så det ikke er blevet FOR forsimplet.
      Som vi også skriver i starten af indlægget, så er dette er vores første tanker om temaet klimaændringer. Vi har bl.a. på skrivebordet, at vi en dag vil gå mere i dybden med de tekniske mekanismer.
      Bedste hilsner,
      Sofie og Karin

  3. Hej Sofie og Karin

    Først og fremmest rigtig godt skriv og lækker blog.
    Jeg ville høre om I mener, at IPAT er anvendelig i praksis.
    Intuitivt giver den god mening, men holder dens antagelse om, at stigende velfærd giver anledning til stigende forbrug og dertil hørende større udledninger af CO2?
    I angiver, at P x A svarer til BNP, så hvis der tages afsæt i tal fra Verdensbanken fra 2014 og 2013 (hentet fra globalis.dk hvis seneste CO2 pr. indbygger var fra 2014) så gælder både for Danmark og Kina, at der er stigning i BNP pr. indbygger, men et mindre fald i CO2 pr. indbygger. Hvis der for det enkelte år 2014 sammenlignes mellem DK og USA, så ses det også at Danmark har højere BNP pr. indbygger end USA, men lavere CO2 aftryk målt pr indbygger.
    Indeholdt i CO2 pr. indbygger er nødvendigvis også landets samlede CO2 udledning fra industri og tallet kan derfor ikke kun tilskrives forbrugsvaner, som (måske?) så igen kan tilskrives tilgængelig teknologi. Men gør det så ikke også at ligningen for velfærds delen ikke kun er markedsbestemt, men også et udtryk for politisk vilje? Altså at der lovgives om hvilken teknologi der må bruges (såsom afgift på biler, afgiftsfritagelse på biomasse, etc.) og at den politiske holdning afspejler en tendens i befolkningen? Jeg ville forestille mig, at ved netop gennem uddannelse, sådan som I nævner, så vil flere blive bevidste om problematikkerne ved øget/forkert forbrug og derfor stille krav. Derved ville man kunne argumentere for, at velfærdsdelen på et tidspunkt når et vendepunkt hvor den reelt stiger, men går mod 0 i ligningen.
    Så for lige at opsummere, vil man kunne se eksempler på at velfærden (A) reelt stiger, men at påvirkningen (I) falder, uden at det nødvendigvis kan tilskrives teknologi (T)?

    Kærlig hilsen
    Bertha (aka Karins kat)

    1. Hej Bertha
      IPAT-ligningen er netop et værktøj, som bruges til at gøre sig nogle hurtige og generelle overvejelser om menneskets påvirkning. IPAT er en teknisk simplificering, og ‘bløde’ værdier såsom politiske holdninger tages derfor ikke som udgangspunkt i betragtning.
      Vi medgiver, at velstanden (A) en lidt ‘spøjs’ faktor, da velstanden [BNP/person] lige nu sidestilles med forbrug. Derfor diskuteres det også i indlægget, om dette nødvendigvis behøver at være sandt. Så det korte svar til dig er: Ja, vi mener (håber), at det er muligt at nedsætte forbruget, uden at det går på kompromis med velstanden.
      Bedste hilsner,
      Sofie og Karin

  4. Super fin blog !
    Glæder mig til at følge med 😀

    Hvis man støder på nogen, der ikke tager temperaturstigningerne seriøst kan man måske vise dem den her artikel af Mads Nyvold fra Zetland: https://www.zetland.dk/historie/sOPVXmlK-mOJvABL5-08457. Han skitserer, hvordan Danmark og verden omkring os ser ud på en række områder, hvis temperaturen stiger med fem grader – og der er også nogle fine sammenligningsillustrationer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *