Kødforbrug

Det bliver mere og mere moderne at være vegetar, pescetar, veganer og flexitar. Nogle gør det pga. dyrevelfærd, mens flere og flere gør det for klimaet. Men hvorfor er det egentligt, at kød bliver debatteret så meget?

Mange tænker, at det er køerne som bøvser os ind i klimakatastrofen, da koens bøvser indeholder høje mængder af metan. Køer er drøvtyggere, hvilket vil sige, at de kan nedbryde cellulose (plantestivelse). For at dette kan lade sig gøre, har køerne et charmerende trick, hvor de kaster maden op af flere omgange, så det kan blive ført rundt i dens fire maver. Koen kan som sådan ikke selv nedbryde cellulose, ligesom mennesket ikke kan (det er derfor, at vi ikke kan nedbryde skallen i majs). Koen får derfor hjælp udefra i form af mikroorganismer, som bakterier. Disse nedbryder cellulose via fermentering (gæringsproces). Desværre medfører dette en produktion af metan; og det er så det, koen bøvser/udånder.

Der forskes en del i, hvordan man kan reducere udledningen af metan fra køer. Her ser man både på alternative mikroorganismer, men også en hel del på foderet. Vi glæder os til at se, hvad denne forskning bringer med sig, da der bestemt er noget at hente. Men indtil da, vil vi gerne diskutere et andet aspekt af koens miljøpåvirkning – nemlig mængden af foder, de har brug for.

Omkring 43% af Jordens landareal bruges til landbrug, og 77% af landbrugsarealet bruges alene til husdyr (svarende til ⅓ af Jordens totale landareal). Dette dækker foderproduktion og opdræt af dyrene. Danmark er en gammel landbrugsnation, og her ligger fordelingen lidt anderledes. Landbruget udgør ca. 60% af Danmarks areal, hvoraf ca. 80% går til foderproduktionen alene (48% af Danmarks samlede areal). Tilsvarende bruges kun 10.7% af det danske landbrugsareal direkte til menneskeføde. Det kræver altså ret store arealer, at drive husdyr, som bl.a. dækker alle landbrugsdyr. Det skyldes selvfølgelig antallet af dyr samt deres daglige foderbehov.

Hvis vi nu fortsætter med at tage udgangspunkt i køer, så spiser de hver mellem 60-80 kg foder om dagen, og drikker i øvrigt omkring 100 L vand. Oksekød er defineret som køer, der slagtes, når de er ældre end 24 måneder gamle. Antages det, at koen spiser 70 kg foder om dagen, og bliver 2 år gammel, så har den på dette tidspunkt spist 50,4 ton foder. 

En fuldvoksen ko forventes at give ca. 300 kg. kød, hvilket svarer til 1500 bøffer af 200 g stykket. Der går derfor, groft sagt, 50,4 ton (!) foder til at producere 300 kg kød, hvilket kun svarer til, at vi får 0,6% af massen, som koen fodres med, direkte tilbage som kød. Derudover producerer koen selvfølgelig mælk m.m. men for simpelhedens skyld, holder vi her. Man kunne nu fristes til at overveje, om ikke de 50,4 tons foder kunne have gavnet os mere direkte. 

Vi antager nu, at en ko kun fodres med majs. En hurtig google søgning kan afsløre, at man kaloriemæssigt kan erstatte 1 bøf (af 200 g) med 500 g majs. Hvis koen spiser de førnævnte 50,4 ton foder (majs) over en livstid, da svarer dette kaloriemæssigt til 100.800 portioner majs (husk, 1 portion majs = 1 bøf). Dette er selvfølgelig en grov tilnærmelse, da ingen vil bytte kødet ud med udelukkende majs. Pointen er dog, at vi fodrer koen med 100.800 portioner majs, som hver især indeholder det samme antal kalorier som én bøf. Men når koen slagtes, får vi kun 1500 bøffer ud af det. Havde vi selv spist næringen fra majsene i stedet for at give det til koen, havde næringen fra foderet kunne glæde væsentligt flere mennesker. Vi mister således fødevarer, når det skal igennem en ko, der skal vokse og holdes i live i 2 år. Vi har kreeret en simpel skitsering af problematikken, som følger herunder. Tallene er angivet i mængder og vises for én ko.

I forlængelse af dette kan man også overveje betydningen af de store arealer, der benyttes til foderproduktion. Der spises meget kød på globalt plan, og udviklingen forventes som udgangspunkt at stige (der kommer flere mennesker til). Når efterspørgslen stiger på kød, så skal man tilsvarende bruge større landbrugsarealer… Og tja.. Det er bl.a. en af årsagerne til, at man med vilje afbrænder dele af Amazonas regnskov. Hvis vi skal klare os med det landbrugsareal, som vi allerede har etableret, så kunne det give mening, at omlægge noget landbrugsjord fra foderproduktion til direkte menneskeføde.  

Vi har valgt at tage udgangspunkt i en ko, da denne ofte er udskældt i den offentlige debat. Grunden til, at koen er særlig slem er, at den både producerer metan samt bliver relativt gammel før den slagtes. Alle drøvtyggere ( køer, geder, får og hjorte m.fl.) har fire maver og producerer metan. Andre dyr, der ofte bruges til fødevarer, som gris, fugl og fisk, har ikke denne egenskab. Derudover slagtes en gris typisk, når den er 6 måneder gammel, og en kylling når den er 5 uger, hvorfor de ikke koster ligeså meget i foder-regnskabet at producere. 

Når alt det sure så er sagt om kød- og foderproduktionen, så er vi også godt klar over, at hele verden ikke går vegetarisk i morgen. Efterspørgslen stopper derfor ikke lige foreløbigt. Det giver derfor mening at have et effektivt landbrug, hvor hele dyret bruges. Dette gør vi allerede langt hen ad vejen i Danmark. Meget oksekød kommer fx fra afdankede malkekøer, som slagtes, når de bliver for uproduktive. Så udover kød, produceres der også mælk i koens levetid (27 L mælk om dagen). Dernæst bruges også skindet til læder, og kokasser kan bruges til gødning samt brændsel. Grisens knogler anvendes til gelatine (husblas), og burhøns bruges til foder, når de ikke længere lægger æg. Der er generelt kommet et øget fokus på at effektivisere landbruget og dermed nedsætte klimaaftrykket. Forhåbentlig fortsætter denne positive udvikling. 

Når man ser på det rent tal-mæssigt, så er der ikke så sindsygt meget, der taler for, at man spiser kød. Men samtidig, så skal tilværelsen også være til at holde ud. Har man svært ved at slippe kødet, så har vi herunder samlet et par forslag, som kan reducere klimaaftrykket:

  • Gå oftere efter hvidt kød (gris, fugl og fisk) 
  • Vælg kvalitet over kvantitet. Fx nydes én god bøf nok mere, end en uge med slatten hakket okse
  • Ofte kan man blande grøntsager usynligt ind i retter, så man reducerer mængden af kød. Man kan fx rive gulerødder og andre grøntsager, og blande dem i kødsovs m.m. 
  • Vælger du at gå vegetarisk, så skal man huske at øge fokuset på sin sammensætning af mad. Sørg for at få nok vitaminer, proteiner og mineraler evt. via kosttilskud.
  • Helt generelt, så er det vigtigt, at du har lyst til din kost. Du kan se det ligesom en slankekur; hvis du ikke nyder maden, så giver man hurtigt op. Mad skal være lækkert og skal nydes, så find den kost, der passer bedst til netop dig, dine behov og din samvittighed. 

 

De bedste hilsner,

Kend Dit Klima,

Sofie og Karin

 

Referencer og læsestof til den nysgerrige

BBC One, (2016), The truth about meat. England 

Amundsen, B., (2018), Oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks. Videnskab.dk. Tilgængelig fra: https://videnskab.dk/naturvidenskab/oksekoed-er-otte-gange-vaerre-for-klimaet-end-kylling-og-laks [senest hentet d. 2/9-2019]

Nørgaard, P. and T. Hvelplund (2003). “Drøvtyggernes karakteristika, kap. 2 i “Kvægets ernæring og fysiologi”. Bind 1 -Næringsstofomsætning og fodevurdering. se http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/djfhus53.pdf.” DJF rapport.Husdyrbrug. 53: 11-38.

Richardson, I., Duthie, C. A., Hyslop, J., Rooke, J., & Roehe, R. (2019). Nutritional strategies to reduce methane emissions from cattle: Effects on meat eating quality and retail shelf life of loin steaks. Meat Science, 153, 51–57. https://doi.org/10.1016/j.meatsci.2019.03.009

Dyrenes Beskyttelse & Dansk Naturfrednigsforening (2017). Sådan ligger landet. https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/MF/bilag/281/1858307.pdf

Kvæg og klima. (2011). DCA – Nationalt center for fødevarer og jordbrug.

https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Foedevarer/Indsatser/Klima/001_58803_DCA_rapport_internet_samlet.pdf

Steinfeld, H., Gerber, P., Wassenaar, T., Castel, V., Rosales, M.& deHaan, C., (2006), Livestock’s long shadow, FAO.                                                                          

Mejeriforeningen, (ingen dato). Hvad spiser danske køer?, Professionel.mælken.dk. Tilgængelig fra: https://professionel.maelken.dk/dyrevelfaerd/foder/hvad-spiser-danske-koeer [senest hentet d. 2/9-2019]               

Landbrug & Fødevarer, (2017). Kvæg, Landbrug & Fødevarer. Tilgængelig fra: https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/husdyr/kvag [senest hentet d. 2/9-2019] 

Hansen, J., (2018). Metan fra kobøvser kan reduceres via to fronter, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Tilgængelig fra: http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/methan-fra-koboevser-kan-reduceres-via-to-fronter/ [senest hentet d. 2/9-2019]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *