LCA – en livscyklusvurdering

Hvordan vurderer man en bils påvirkning på klimaet og miljøet? Dette kan man vha. værktøjet LCA, som er en teknisk metode, der kan bruges til formålet

Fra vugge til grav

Er typisk det, man forbinder en livscyklusvurdering med. Det lyder muntert ikke? Men bare rolig, vi skal nok lade være med at gennemgå livets gang med børnefødselsdage, konfirmationer, begravelser og alt det andet, der sker derimellem. I stedet vil vi gerne introducere et vigtigt værktøj indenfor miljø- og klimavidenskab; nemlig den mere tekniske livscyklusvurdering (på engelsk: Life Cycle Assessment, LCA). LCA er en metode, hvor man vurderer produkters miljø- og/eller klimamæssige påvirkning over dets livscyklus. Kort fortalt kortlægger man alle de processer, som et produkt skal igennem i sin levetid,. Ud fra dette kan man regne sammen, hvor mange drivhusgasser der udledes; hvor meget vand der bruges; om man udleder kemikalier til vandmiljøet; og meget mere.

Et produkts livcyklus starter ofte ved udvinding af materiale (vuggen) og slutter ved deponi /forbrænding /genbrug eller lign. Herimellem er der en masse andre processer, fx skal produktet produceres; det skal transporteres, det skal bruges; og det skal vedligeholdes. Der findes en masse tekniske standarder for, hvordan man konkret udfører en LCA.. Men for nu vil vi gerne præsentere værktøjet som et overordnet koncept, som man fremover kan have med i baghovedet.

Eksempel: Produktion af en bil

Vi ved alle, at der er udledninger forbundet med at køre i sin bil. Mange tænker dog ikke over, at en stor del af bilens udledninger faktisk kommer fra produktionen af alle bilens dele – og ikke bare fra udstødningsrøret.

Når der skal bruges metal til bilen skal det først udvindes fra en mine, smeltes om ved høje temperaturer, formes og transporteres. Allerede her har man formegentligt brugt en masse ressourcer og energi; og man har formegentligt også udledt et eller andet til miljøet (fx drivhusgasser, processvand m.m.) . Dernæst skal man også have gummi til dækkene. Gummi kan enten produceres syntestisk fra råolie, eller det kan udvindes fra gummiplantager. Alt efter typen af gummi, skal man enten bore efter olie og behandle dette; eller også skal man drive en plantage, som både kræver energi, vand og landareal.

Dette er kun to af de mange materialer, der skal bruges for at lave en bil. De mange delkomponenter og materialer til bilen produceres ofte over hele Verden. Derfor skal alle disse også transporteres til en bilfabrik, hvor det hele sættes sammen. Igen vil der være et energi- og ressourceforbrug (samt emissioner) forbundet med både fragt og samling af bilen. Til sidst kan bilen endelig blive transporteret ud til de enkelte bilforhandlere i hele verden, og den fragt er selvfølgelig heller ikke gratis i klimaregnskabet.

Allerede her er der en masse udledninger og miljømæssige konsekvenser ved at anskaffe sig en bil…. Og det var bare produktionsfasen, altså før bilen overhovedet har kørt en enkelt kilometer. 

Brug og afskaffelse af bilen

Endelig er bilen klar til brug, hvilket nu kræver benzin/dielsel/strøm/hvad den ellers bruger for at køre. Dette skal måske pumpes op og bearbejdes fra undergrunden, måske kommer det fra bioethanol eller også er der produceret en eller anden form for strøm til formålet. Dette har formegentligt også en miljø- og klimabelastning, men det beror lidt på, hvordan man regner på grøn energi (medtager man fx opførslen af nye vindmøller osv.). Til slut har de direkte emissioner fra bilen, som er dem der kommer ud af udstødningsrøret.

Når bilen har aftjent sin værnepligt, kan det være at bilen skrottes, dele genbruges som reservedele, eller noget genanvendes. Uanset hvad, er dette graven for vores bil, da bilen her holder op med at være en fungerende bil. Nogle af komponenterne kan som sagt potentielt genbruges/genanvendes og få nyt liv i form af nye produkter. Fx kan dækkene laves til gummigranulat, som kan bruges i asfalt eller som fyld i kunstgræsbaner. Men denne proces kræver atter energi, transport osv., hvilket også kan medtages.

Så udover at vores bil udleder drivhusgasser, når den kører, er der også andre måske mindre kendte udledninger i forbindelse med det at have en bil. Selvom disse udledninger ikke er direkte forbundet med, om du tager bilen eller cyklen om morgenen, så tæller de alle sammen og kan endda veje rigtig tungt i et produkts CO2-regnskab.

LCA i et større perspektiv

LCA kan både designes med fokus på energiforbrug og emissioner, men det kan også bruges til at vurdere hvor meget vand, pesticid mm. der bruges i løbet af et produkts levetid. En afart af LCA er desuden LCC (life cycle costing), hvor man vurderer de samlede udgifter over et produkts levetid. Det er vigtigt at pointere, at man skal definere sine grænser, da man mere eller mindre kan blive ved i en uendelighed. Fx kan det være, at man holder op med at følge dækkets livscyklus efter at det er blevet til gummigranulat, da det bliver lige kringlet nok at overveje, hvad der sker med asfalten/ kunstgræsgranulatet efter déts levetid ophører. Hvilke påvirkninger et produkt har på klima og miljø i dets gravfase, kommer an på håndteringen, hvilket er et helt emne for sig (læs her for affaldshåndtering).

LCA kan altså bruges, når der skal tages beslutninger, ved at vurdere hvilket produkt, der overordnet har de laveste klima- og miljøpåvirkninger, pris mm. over en hel levetid. I sådanne typer af LCA vil man typisk kun undersøge de processor, som adskiller sig mest. Hvis man fx vil undersøge forskellen på en elbil og en dieselbil, kan man fx se bort fra dækproduktion, hvis de to typer af biler bruger de samme dæk. Derimod vil man nok undersøge forskellen på produktionen af dieselmotor og batteri, og desuden overveje hvor meget bilerne udleder under kørsel.

Livscyklusperspektiv i hverdagen

Så hvad kan man bruge det her til? Jamen generelt er der ALTID en eller anden form for påvirkning forbundet med at købe nyt. Lige nu sælger ord som grøn, bæredygtig og miljøvenlig knald-hamrende godt. Men her har vi en lille bøn til dig. Næste gang du ser dette, så tænk over, om det faktisk er sandt i det lange løb. Selv grønne og bæredygtige ting er jo også produceret, hvilket har sine egne skjulte påvirkninger. Valg af materiale er fx afgørende for hvor mange påvirkninger et produkt har. Udvinding af metal er kanon ressourcekrævende, fremstilling af bomuld kræver energi, pesticider og vand, mens plastik faktisk har relativt lave produktionsomkostninger. Det er derfor ikke altid så sort-på-hvidt hvilke materialer som egentligt er gode og mest miljø/klimarigtige (se evt. Klima vs. Miljø). 

Helt generelt så er det mest miljørigtige, som oftest, at bruge sine ting op. Har man fx en god gammel-daws pakke plastiksugerør liggende, bliver man ikke nødvendigvis mere miljørigtig ved at smide dem ubrugt ud til fordel for genanvendelige metalsugerør. Men står man og mangler sugerør, kan det muligvis godt være bedre at anskaffe sig den genanvendelige version. Det samme gælder egentligt for alle vores forbrugvaner. Det er derved ikke altid sandt, at de nye grønne/bæredygtige produkter er bedre for miljøet/klimaet, hvis man allerede har noget tilsvarende derhjemme. Ved bare at udskifte fungerende produkter, øger man efterspørgslen (produktionen) af nye varer, hvilket altid medfører påvirkninger.

Afsluttende bemærkning

Vi ved jo godt, at vi ikke kan holde op med at forbruge fra den ene dag til den anden, men vi håber, at du vil huske, at der altid er påvirkninger ved produktionen, brugen og afskaffelsen af et givent produkt. Herunder er et par tanker, der er værd at overveje:  

  • Køb varer af ordentlig kvalitet, da disse typisk skal udskiftes sjældnere (længere livstid)
  • Overvej om slidte genstande kan repareres – måske kan dine yndlings bukser med huller godt lappes 
  • Øv dig i at tænke ‘er det sandt’ når ord som bæredygtig og grøn står på emballagen
  • Overvej om du allerede har et produkt derhjemme, der fungerer
  • Køb brugt; der er masser guld i genbrugsforretninger, kræmmermarkeder osv.
  • Kend Dit Klima,

Sofie og Karin

Læsemateriale til den nysgerrige

Miljøstyrelsen (2001), Håndbog i miljøvurdering af produkter, Miljønyt, 58. Tilgængelig fra: https://lca-center.dk/wp-content/uploads/2015/08/H%C3%A5ndbog-til-milj%C3%B8vurdering-af-produkter.pdf [Senest hentet d. 13/08/2019]

LCA Center (2019), Hvad er LCA, LCA Center [Online]. Tilgængelig fra: https://lca-center.dk/hvad-er-lca/ [Senest hentet d. 13/08/2019]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *