Nanomaterialer – Den næste miljøkrise?

Nanomaterialer a’hva for en fisk? 

Lyder ‘ nanomaterialer ’ også kinesisk for jer, så er I ikke de eneste. Indenfor miljøvidenskab er det her også et ret nyt emne, og selv fagmænd inden for branchen, kan ikke blive helt enige om, hvad det egentligt er. Men det skal da ikke stoppe os i at prøve at forklare det. 

‘Nano’ er en størrelsesorden; faktisk er en nanometer intet mindre end en milliardtedel af en meter! (10^-9 m). Og tjah, ordet ‘materialer’ dækker lidt af hvert, men det vil vi komme ind på senere. Dét som kendetegner nanomaterialer er dog, at de har en anden effekt end det selv samme materiale i større størrelse. 

Nanosølv

Et konkret eksempel er (nano)sølv. Sølv fungerer bakteriedræbende, hvilket gør, at nanosølv bruges i flere og flere almene forbrugsprodukter. Det er smart; for når sølv er splittet op i meget små stykker, fås en større effekt for mindre tilsat materiale.  Når du fremadrettet ser ordet ‘nanoteknologi’ på smarte lugtfri sportssokker eller selvrensende køleskabe, så kan du godt forvente, at der bl.a. er tale om brugen af nanosølv. 

Nanosølv kan, modsat mormors sølvtøj, relativt nemt opløses i vand. Dog findes det ikke kun i én opløst form, for det kan danne komplekser med øvrige stoffer i vandet. Nogle kombinationer er særligt giftige for vandlevende organismer, og det må man jo ærligt indrømme, ikke er så godt, hvis det ender ude i miljøet. Og det gør det. Man har på spildevandsanlæg kunne finde større og større mængder af nanosølv i slammet; som formodentligt kommer fra udvaskning af nanosølv fra fx tekstiler. Er det i slammet, kan det ende i miljøet via utætte rørledninger eller overløbsbygværker (læs evt. mere her) på vejen til rensningsanlægget. Det kan også ganske enkelt blive smidt direkte på markerne som gødning.

Nanopesticider

Et andet eksempel er nano-pesticider. Nano-pesticider virker som normale pesticider ved at være giftige mod afgrødernes uønskede fjender. Men de har også flere fordele over konventionelle produkter: 

  • De har en højere effektivitet (De virker bedre).
  • De spredes bedre. 
  • De holder længere på marken, så man skal sprøjte færre gange. 

Alle disse fordele gør, at vi skal producere mindre. Mindre produktion betyder mindre omkostninger og emissioner. Samtidig kommer der også mindre pesticid ud i miljøet. Derfor er nanopesticider for mange også set som det grønne(re) alternativ over konventionelle pesticider.

Men er det virkelig også det? Når pesticider virker bedre ved at være mere giftige, kan man tænke sig, at de ligeledes er mere giftige overfor miljøet og ikke kun deres målgruppe.  

Problemet er, at man simpelthen ikke ved det endnu.

Er nanomaterialer giftige

Normalt når man vurderer et stofs giftighed, leder man efter den koncentration, som giver en negativ effekt på sin testorganisme (læs meget mere i dette indlæg). I sådanne tests regner man med, at resultatet altid er repræsentativt for sit kemikalie. Men… som nævnt tidligere, har nanomaterialer andre egenskaber, end det selv samme stof i normal form. Det er derfor ikke sikkert, at nanomaterialet vil opføre sig på samme måde; hverken når det kommer til hvordan det spreder sig i miljøet, eller hvordan det helt konkret skader testorganismen.

Med nanomaterialer kan man ikke længere nøjes med at se på, hvor meget der er, man skal også overveje, hvilken form det er i. Dette var der bare ikke nogen, der tænkte på fra starten af.  Man har bare set det som en smart måde, hvorpå man kan bruge mindre pesticid. Forskningen er nu i gang, men det bliver en lang process at kortlægge konsekvenserne af de mange nanomaterialer.

Som så ofte før, finder videnskaben et nyt vidundermiddel; og fluks bliver det helt ukritisk taget i brug. Efterhånden kender vi desværre også historien om, at vi først senere finder konsekvenserne. Spørgsmålet er, om det også kommer til at gælde for nanomaterialer.

Er der behov for nanomaterialer

Det er endnu ikke skrevet, at nanomaterialer bliver den næste skrækhistorie. Måske er det virkelig en genistreg; om ikke andet bare nogle af dem. Hvis de er, kan det da sagtens være, at nanomaterialer skal udnyttes i højere grad. Vi ved det bare ikke endnu. 

Det man kan diskutere er, om alle nanomaterialer overhovedet er nødvendige. Lad os tænke tilage på sportssokkerne med nanosølv. Nanosølvet modvirker lugt, men helt ærligt, kan vi ikke bare vaske dem lidt oftere, hvis det endelig er et problem. Vi behøver ikke at bruge nye teknologier konstant bare fordi, vi kan. 

Til slut vil vi blot komme med følgende sidste opsummerende kommentare om emnet:

  • Man ved faktisk tit ikke helt, hvornår noget er et nanoprodukt eller ej. Nogle produkter har egenskaber tilsvarende nanomaterialer, men uden at være den rette størrelse.
  • Nanomaterialer har potentiale rent klimamæssigt i fremtiden, men vi kender desværre endnu ikke de fulde miljøkonsekvenser.
  • Det sidste vi gerne vil påpege er en overvejelse. Har vi brug for konstant at tilføje ny teknologi til ting, der faktisk fungere ret fint? 

Kend dit Klima

– Karin og Sofie

Litteratur til de nysgerrige

Cupi, D., Sørensen, S. N., Skjolding, L. M., & Baun, A. (2016). Toxicity of Engineered Nanoparticles to Aquatic Invertebrates. Engineered Nanoparticles and the Environment: Biophysicochemical Processes and Toxicity, 367–385.

Holt, J. R.-H., (2012). Nanosølv – er det farligere end almindeligt sølv? Ingeniøren. Adgang via: https://ing.dk/artikel/nanosolv-er-det-farligere-end-almindeligt-solv-132211 [Tilgået d. 07.04.2020]

Kah, M. & Hofmann, T. (2014). Nanopesticide research: Current trends and future priorities. Environment International, 63, 224-235. 

Miljøstyrelsen (2020). Miljøstyrelsens nanoindsats. Miljø- og fødevareministeriet.  Adgang via: https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/nano/ [Tilgået d. 07.04.2020]

Pestovsky, Y. S., & Martínez-Antonio, A. (2017). The use of nanoparticles and nanoformulations in agriculture. Journal of nanoscience and nanotechnology, 17(12), 8699-8730.

Robles, F. K. C., & Cantú, A. M. (2017). Nanopesticides, a real breakthrough for agriculture?. Revista Bio Ciencias, 4(3), 164-178.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *