Økologi

Danmark er som bekendt en gammel landbrugsnation, og mere end 60% af Danmarks areal bruges til landbrug, heraf bruges 8% til økologisk landbrug. Men hvad er økologi helt præcist? For at svare på dette, vil vi gerne starte et andet sted; nemlig ved det konventionelle landbrug.

Ordet konventionelt er synonym med ‘normen’ eller ‘det vi plejer’. Målet med landbrug har gennem mange år været at optimere udbyttet fra marker og husdyr. Flere afgrøder for mindre arbejde er lig med flere penge, hvilket jo aldrig er helt dårligt. Landbruget har derfor været stærkt afhængigt af nye teknologier i det seneste århundrede. En af de få gaver fra anden verdenskrig var fx opfindelsen af traktoren, hvilket virkelig gjorde det muligt at effektivisere landbruget. Desuden blev det mere og mere almindeligt, at anvende pesticider og kunstgødning. Pesticider, også kaldet sprøjtegift, designes til at ramme specifikke målgrupper, såsom insekter (insekticider), svampe (fungicider) og ukrudt (herbicider). Tilnavnet sprøjtegift er ret beset passende, da det netop er gifte, som skal angribe ovenstående grupper for at beskytte afgrøder fra ydre trusler. Kunstgødning beskytter derimod ikke planterne mod trusler, men indeholder i stedet alt den næring, som planten har brug for i en lettilgængelig form.  Sammen kan kunstgødning og pesticider effektivt beskytte vores afgrøder og sørge for, at disse vokser uforstyrret og effektivt.  

Historisk set har vi mennesker været en anelse optimistiske med hvad vi kom i naturen. Det er derfor man kan høre historier om pesticider, som efter 50 år stadig kan findes i den danske natur. I takt med at vi er blevet klogere, er der ligeledes kommet flere restriktioner for nye kemikalier (heriblandt pesticider), som kommer på markedet. Alligevel hører man stadig om grundvandsboringer, som lukkes grundet fund af pesticider. Dette har formegentligt været med til at øge interessen for det økologiske landbrug. 

Økologiske landbrug fører sig frem på ikke at bruge pesticider og kunstgødning, samt øget dyrevelfærd. En stor forskel mellem konventionel og økologisk er brugen af gødning. I det økologiske landbrug bruger man gødning fra husdyr, samt det der kaldes grøngødning. Grøngødning er planter (fx kløver, sennep, hør), som har til formål at forbedre næringen i selve jorden, hvilket kan komme afgrøder til gode senere. Man fokuserer altså på at nære selve jorden fremfor planterne.

Ulempen ved økologisk landbrug er forskellen i udbytte fra en konventionel og økologisk mark. Som sagt handler konventionelt landbrug netop om at optimere processen, så man får flere afgrøder for mindre arbejde. Vi ser altså, at der fås mere udbytte fra en konventionel mark end en økologisk mark af samme størrelse. I Danmark er denne forskel på cirka 25-30 %, mens den andre steder i verden faktisk ligger en smule lavere. Forskellen kommer nok af, at vi i Danmark netop har et meget effektivt konventionelt landbrug (planterne giver maksimalt udbytte), hvoraf det økologiske landbrug har svært ved at følge med. Økologisk landbrug er også mere sårbart overfor vind og vejr, hvilket som bekendt svinger ret meget i Danmark. Udbytteforskellen mellem økologisk og konventionelt landbrug, afhænger desuden meget af de forskellige afgrøder. På nedenstående figur vises forskellen i effektivitet fra konventionelt og økologisk landbrug for et udpluk af danske afgrøder. Her sættes udbyttet fra konventionelt landbrug til 100%, og udbyttet fra økologiske afgrøder sammenholdes da med dette.  

Tages sukkerroer som et eksempel, ses det, at man ved økologisk landbrug i gennemsnit opnår 55% af udbyttet fra en konventionel mark. Omvendt opnår man gennemsnitligt 82% ved blandsæd, men i særlige tilfælde har man faktisk fået flest afgrøder ved økologisk landbrug (169%). Man kan desuden bide mærke i, at både kartofler og hvede har en relativ lav effekt på hhv. 58 og 57% i gennemsnit. Da man generelt får færre afgrøder pr. landbrugsareal, betyder det, at hvis vi skal omlægge alt landbrug til økologisk landbrug, har vi brug for endnu mere landbrugsareal. Dette kunne resultere i, at man fælder mere skov.

Kigger man på økologi med henblik på udledning af drivhusgasser, så kunne det nemt forventes, at med nedsat effektivitet stiger udledningen af CO2. Dette er også gældende for de direkte emissioner fra selve landbruget, da man fx skal køre oftere og længere med traktoren. Medtages de indirekte emissioner fra produktionen af pesticider og kunstgødning, da ser det faktisk ud til, at det konventionelle landbrug er det, der udleder mest (læs mere om konceptet LCA her). Dog er billedet ikke helt entydigt, da ingen landbrug er helt sammenlignelige, men der er overordnet ikke bevis for, at økologiske afgrøder skulle udlede mere end konventionelle (pr. kg afgrøder). 

Der er således både fordele og ulemper med økologisk landbrug. Går man all-in på økologi, undgår man pesticider og kunstgødning, men til gengæld skal mere landbrugsareal bruges, for at opnå det samme udbytte, som vi har i dag.  Vores afsluttende tanker og kommentarer om økologi, følger herunder:

  • Der er mange faktorer, der spiller ind på klimaaftrykket, og om din fødevare er økologisk eller konventionel er ikke nødvendigvis den vigtigste.
  • I Danmark findes generelt ret strenge regler om fødevarer, og ved at spise dansk frugt og grønt, frem for udenlandsk, kan dit indtag af pesticider reduceres med op til en tredjedel.
  • Skal økologisk landbrug redde verden, så fungerer det bedst sammen med en reducering af kød. 

De bedste hilsner

Kend Dit Klima

Sofie og Karin

Kilder og mere information

Dijkman, T. J., Basset-Mens, C., Antón, A., & Núñez, M. (2018). LCA of Food and Agriculture. Life Cycle Assessment: Theory and Practice, 723–754. https://doi.org/10.1007/978-3-319-56475-3_29

Stockdale, E. (2011). Organic Farming: Pros and Cons for Soil Health and Climate Change. Soil Biology, 29, 317–343, 317–343. https://doi.org/10.1007/978-3-642-20256-8_14

Hansen, H. O. (2014). Udbytteforskelle mellem økologisk og konventionelt landbrug. Agrologisk, 32(9), 30–33.

Meisterling, K., Samaras, C., & Schweizer, V. (2009). Decisions to reduce greenhouse gases from agriculture and product transport: LCA case study of organic and conventional wheat. Journal of Cleaner Production, 17(2), 222–230. https://doi.org/10.1016/j.jclepro.2008.04.009

Dyrenes Beskyttelse & Dansk Naturfrednigsforening (2017). Sådan ligger landet. https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/MF/bilag/281/1858307.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *