Plastikforurening

Alle folk taler om det, men hvad er det egentligt lige, der gemmer sig bag vores problemer med plastikforurening? Det er estimeret, at der årligt strømmer 5-12 megaton plastik ud i vores verdenshave på globalt plan. Til sammenligning vejer den danske befolkning tilsammen 0,42 megaton (antaget at vi i gennemsnit vejer 70 kg, og at vi er 6 millioner personer); vi skal altså smide hele den danske befolkning i havet 12 gange hvert år, for at vi opnår bare de 5 megaton.  Og dette var kun forureningen i havene. Dertil kommer alt det plastaffald, som ligger på land. Der er (på globalt plan) totalt blevet produceret omkring 6300 megaton plastaffald mellem 1950-2015, ca. 10% er blevet genbrugt, hvorimod 60% er blevet smidt direkte på deponier (… lossepladser) eller i naturen. Vores uendelige brug af plastik har ledt til flere dokumenterede sager, hvor såvel land- og vanddyr har fået fyldt deres maver med plastik. Derudover er mikroplast også kommet i mediernes søgelys

Hvad er plastik

Kemisk set består plastik af polymerer; hvilket betyder en kæde af den samme monomer (en kemisk byggeklods). Hvilke byggeklodser der så bruges, kan varierer. PE plastik som anvendes til fx dunke, poser og folie, består af en kæde af ethylen (poly-ethylen); PVC består af kæder af vinylchlorid (poly-vinylchlorid) og anvendes til fx nedløbsrør. Sådan findes der mange forskellige typer af plast med forskellige egenskaber. Dernæst tilføjer man ofte tilsætningsstoffer til plasten såsom farve, brandhæmmende og/eller blødgørende stoffer. Når man snakker om plastik, snakker man ofte om det syntetisk fremstillede plast (også kaldet konventionel plast), som er baseret på råolie (ca. 5 % af verdens råolie bruges til plastindustrien).

Det plastik som er under 5 mm i diameter, er det vi kalder mikroplast. Mikroplast kategoriseres i to hovedgrupper: Dét som er produceret med vilje (primær), og der som kommer fra nedslidning af større plastobjekter (sekundær). Den største kilde til mikroplast er faktisk det sekundære; i Danmark kommer ca. 60% af vores mikroplast fra slitage af bildæk, hvorimod karkluden tidligt blev frikendt. Denne del af mikroplast kan langt hen ad vejen håndteres på rensningsanlæg, mens den resterende del skal håndteres ved at mindske plastikaffald i naturen. Det er dokumenteret, at organismer optager mikroplast, men effekterne heraf er stadig til diskussion. Det endnu ikke er afklaret, hvorvidt tilstedeværelsen af mikroplast, i de mængder der findes i miljøet i dag, er skadelig. Potentielt er det i virkeligheden tilsætningsstofferne, som er den største fare. 

Bioplastik og bionedbrydelighed

Den seneste tid er der blevet snakket meget om bioplast, i håbet om at dette kan redde vores forureningsproblemer. Bioplast består også af kæder af monomerer. Forskellen er, at bioplasten er fremstillet fra biologiske kilder såsom majs, sukkerroer, halm osv. Ligeledes kommer der flere alternativer i form af bionedbrydelig plast på banen. Selvom de to begreber lyder meget ens, er der væsentlige forskelle. Forskellen mellem bio- og bionedbrydeligt plast er, hvor i processen ordet ‘bio’ bliver relevant. Med bioplast indgår den biologiske del i produktionen i form af materialevalg, mens bionedbrydelig plast kun omhandler bortskaffelsen. Bionedbrydelig plast kan, under optimale omstændigheder, nedbrydes af levende organismer indenfor en given tidsramme. Bionedbrydeligt plast kan både være fremstillet af syntetiske og biologiske materialer. Desuden er bioplast nødvendigvis ikke bionedbrydeligt. Herunder har vi lavet en opsummerende figur, som kort kategoriserer forskellige typer af plastik.

Men hvordan skal vi løse de plastproblemer, som vi står overfor? Det nærliggende alternativ er at substituere al vores plastik, for så undgår vi jo helt problemet, ikke?

Dette ville dog kræve massive ændringer. Plastik er udbredt et materiale, hvilket skyldes at plastik er billigt, let og formbart. Det bruges både til at øge holdbarheden på mad, det holder ting sterilt og det kan bruges til møbler, tekstiler mm. Alternativer til plastik kunne fx være glas, metal, bomuld og bambus. Selvom et totalt udskift lyder godt, så bør man nøje overveje, om man i stedet ender med at flytte problemet. Skal emballage udskiftes med glas, metal eller bomuld, kan dette i stedet blive dyrt i forhold til ressourcer, energi og vand. Både metal, bomuld og glas kan koste betydeligt mere i CO2-regnskabet at producere end plastik, hvilket også er vigtigt at tage i betragtning i en samlet vurdering af produktet (se LCA). På samme måde kan man også tage transporten af produkter med i betragtning; også her vinder plastikken. Som sagt er plast et meget let og formbart materiale, så ved at bruge plast til emballage, fremfor andre alternativer, kan der spares på pladsen samt vægten (mere kan transporteres af gangen), og dermed også energien det kræver at transportere. 

Jamen, når nu plastik er brugbart på flere punkter, kan man bruge de typer af plast, som ikke er baseret på råolie og nedbrydes i naturen. Selvom bionedbrydeligt plast lyder meget fint, så har det også sine begrænsninger. Bionedbrydelighed er ikke en beskyttet term. Dog skal man kunne argumentere for, at materialet potentielt bør kunne nedbrydes i naturen. Det er derfor nok at teste et produkts bionedbrydelighed på et større komposteringsanlæg, hvor der er andre forhold end i naturen (højere temperatur, rette organismer, fugtighed mm.). Det er derfor ikke garanteret, at bionedbrydelig plast faktisk nedbrydes i vores natur. Derfor bør man under alle omstændigheder ikke smide/glemme sit plastaffald i naturen, og uanset om vores plast er bionedbrydeligt eller ej, bør det altid håndteres på et affaldsanlæg. Dernæst er det vigtigt at pointere, at bionedbrydeligt plastik ikke er genanvendeligt. Følger man slavisk affaldshierarkiet (se her), burde man hellere lave ikke-bionedbrydeligt plastik, som i stedet kan bruges igen og igen. 

Bioplast, derimod, føres typisk frem på, at det kommer fra fornybare ressourcer (plantemateriale), fremfor det konventionelle plastik, der laves af råolie. Ofte ses planter som en CO2 neutral ressource, men om dette er sandt kan diskuteres. Planter skal jo også sås, høstes og bearbejdes et sted. Dette kræver både energi, vand og landbrugsjord, som eller kunne være brugt på skov eller mad. Bioplast kan potentielt være et godt alternativ til konventionel plastik, hvis de brugte materialer er restprodukter fra fx madproduktion.  

Affaldsproblemer

Men… Som vi ser det, så er alle de ovenstående løsninger måske lidt en lappeløsning på det egentlige problem: Menneskets håndtering af affald. Problemet er jo ikke materialet i sig selv, men det faktum, at det spredes på må og få pga. dårlig sortering, håndtering og regulering. Det nytter nok ikke det store at skifte til bambusvatpinde, hvis håndteringen af den stadig er ringe; dyr kan stadig få en bambuspind galt i halsen. Selvfølgelig bør vi forholde os kritisk til vores plastforbrug, da meget plastik kan undgås, særligt når det gælder engangsplast. Men først og fremmest skal vi stoppe udledningen af affald fremfor at tackle problemet, når skaden først er sket. 

Sikke en mundfuld, hva? Vi har haft så meget på hjerte, at vi ikke engang har kunne nå at gennemgå EUs plastikdirektiv. Men det kommer måske en dag. I stedet følger her en lille opsummering på dagens emne:

  • Plastik er ikke kun farligt og kan være et rigtig godt materiale. 
  • Plastik er ikke én bestemt kemisk struktur. Der er mange forskellige former for plastik, som sammensættes af kæder af monomerer (byggeklodser). Noget er mere giftigt end andet.
  • Bioplast og bionedbrydelig plast er to forskellige ting. Bionedbrydelig plastik kan ikke genanvendes og er desuden kun (garanteret) nedbrydeligt på affaldsanlæg.
  • Vores problem med plastik vil langt hen ad vejen kunne løses med bedre håndtering at plastaffald.

De bedste hilsner

Kend Dit Klima 

Sofie og Karin

Mere litteratur kan findes her

Lassen, C., Hansen, S. F., Magnusson, K., Hartmann, N. B., Rehne Jensen, P., Nielsen, T. G., & Brinch, A. (2015). Microplastics. Danish Environmental Protection Agency.

Geyer, R., Jambeck, J. R., & Law, K. L. (2017). Production, use, and fate of all plastics ever made. Science Advances, 3(7), e1700782. https://doi.org/10.1126/sciadv.1700782

Windsor, F. M., Durance, I., Horton, A. A., Thompson, R. C., Tyler, C. R., & Ormerod, S. J. (2019). A catchment-scale perspective of plastic pollution. Global Change Biology, 25(4), 1207–1221. https://doi.org/10.1111/gcb.14572

Bredsdorff, M., (2017). Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast. Ingeniøren. Tilgængelig fra:  https://ing.dk/artikel/mytedraeber-din-karklud-din-fleecetroeje-frikendt-at-forurene-med-mikroplast-195502 [senest hentet d.  26/8/2019]

Plastic change, (2019). Plastiktyper: Konventionel plastik, bioplastik og bionedbrydelig plastik. Plastic change. Tilgængelig fra:  https://plasticchange.dk/knowledge-view/plastiktyper-bioplastik-og-bionedbrydelig-plastik/ [senest hentet d.  26/8/2019]

Redondo-Hasselerharm, P. E., Falahudin, D., Peeters, E. T. H. M., & Koelmans, A. A. (2018). Microplastic Effect Thresholds for Freshwater Benthic Macroinvertebrates. Environmental Science and Technology, 52(4), 2278–2286. https://doi.org/10.1021/acs.est.7b05367

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *