Regn og klimatilpasning

Efteråret er godt i gang og hold nu op, hvor er vi allerede blevet fanget i mange død-træls-out-of-the-blue regnbyger. Dagens indlæg handler om regn og klimatilpasning, og vi vil godt love Jer, at I i dag bliver skarpe. Når I er færdige med indlægget, vil I forhåbentligt kunne forstå Karins sære passion for regn og kloakker 😉  

Ekstremvejr, 100-årshændelser

Hvis vi husker tilbage på definitionen af klima (læs her), så ved vi, at klima dækker over de fysiske tilstande såsom temperatur, nedbør, vind m.m. Og tjah, klimaændringer, er sjovt nok ændringer i disse. En af de ting, som vil ændre sig med stigende temperaturer, er vores nedbørsmønstre; vi får flere voldsomme regnvejr. I medierne hører man ofte om 10, 20 eller 100-års hændelser, hvilket henviser til det der kaldes tilbagekomsttid. Her er der måske lidt forvirring om begreberne, så lad os da lige tage dem.  

Egentligt er tilbagekomst tid (X-års hændelse) en direkte fortolkning af noget så tørt som statistik. Det man finder, er sandsynligheden for, at en given regnhændelse vil ske i ét tilfældigt år. For 100-årshændelser er denne sandsynlighed 1/100. Man snakker altså ikke om, at en hændelse kun sker en gang hvert 100 år, men derimod at der på et GIVENT år er 1 % chance for at regn af en hvis størrelse sker. Hvad er forskellen så? Det, der er vigtigt at forstå, er, at man ikke med garanti vil opleve en 100-års hændelse, på en periode af 100 år. Faktisk er sandsynligheden kun 63,4 % for at en (eller flere) 100-årshændelser vil ske indenfor en periode på 100 år. Det er værd at bemærke, at der to år i træk godt kan forekomme 100-årshændelser; sandsynligheden er bare meget lille. Vi har samlet en lille tabel, som viser sandsynligheden for at hændelser vil ske indenfor bestemte årrækker. 

Tabel 1: Sandsynligheden [%] for at en given hændelse med tilbagekomsttid x, vil ske indenfor givne tidsintervaller [år]. **Formel findes under referencerne.

Det er vigtigt at bemærke, at statistikken er lavet på historisk data, og da man ikke har målt i flere tusinde år, estimerer man også nogle tilbagekomsttider. Når medierne snakker om, at nutidens 100-årshændelser bliver til fremtidens 10-årshændelser, så er det en kombination af, at vi får flere datapunkter, men også at vores vejr bliver mere ekstremt. 

Skybrudssikring

Husker vi tilbage på skybruddet i juli 2011, hvor flere veje i  København stod under vand, så var denne hændelse betegnet som en 100-årshændelse. Hvis dette fremadrettet bliver til en 10-årshændelse, så bliver det en dyr affære, hvis ikke vi håndterer regnvandet. Sammen med oversvømmede kældre, så er det største problem det sundhedsskadelige aspekt, når ubehandlet spildevand løber over; i Danmark har man nemlig haft tradition for at have en fælles kloak, der både håndterer regn- og spildevand. Her kan man i bogstaveligste forstand ende med at stå i lort til halsen. 

Når en fælles kloak bliver overfyldt, kan spildevandet komme ud i samfundet ad flere veje. Nogle er planlagt, og andre er en sidste flugtvej for vandet. De mest problematiske er, når vandet trænger op gennem kloakdæksler eller kommer ud af toilettet mm. For at afhjælpe dette, bygger man det der kaldes overløbsbygværker. Her har man planlagt steder, hvor spildevandet kan ledes ubehandlet ud i naturen (søer, åer, havet…). Således mindskes presset i selve byerne. De fleste kan nok tænke sig til, at det ikke ligefrem er lækkert at få urenset spildevand ud i vores nærmiljø. Faktisk var der en masse atleter, der blev syge i et triatlon tilbage i 2010, da de svømmede i en sø forurenet af spildevand. 

En simpel løsning som ligger lige til højrebenet, er tanken: “Jamen, vi udvider da bare kloakken”. Dette er dog ikke altid en foretrukket løsning, da man kan blive nødt til at rive en hel by op for at komme ned til kloakken. Dette løser desuden ikke alle problemer. For når regn- og spildevand håndteres i en fælles kloak, så ryger regnvandet også videre til et rensningsanlæg, hvor man ender med at behandle det relativt rene regnvand. Faktisk kan for meget regnvand i rensningsanlægget ende med at nedsætte effektiviteten af rensningen.  

Både kloakledninger, overløbsbygværker og rensningsanlæg er alle designet efter forskellige standarder, såsom hvor meget/ofte man må udlede spildevand. Problemet er, at disse er designet efter nutidige/ fortidige omstændigheder, og man designer generelt ikke efter altid at gå med både livrem og seler. Det ville blive afsindigt dyrt, hvis vi skulle designe alting efter ekstreme situationer, som vi kun forventer hver titusinde år. Derfor har man bygget efter, at ting godt må gå galt en sjælden gang imellem. Med ændringer i klimaet, vil disse ‘en sjælden gang imellem’ dog gå hen og blive ret tit.

LAR-løsninger

Hvis vi nu ikke vil have vores regnvand ned i hverken vores kældre eller i kloakken, hvad kan vi så gøre? I nybyggede områder er det blevet mere moderne at lave et separat kloaksystem, hvor regn-og spildevand håndteres hver for sig. Når man bruger denne praksis, er der ikke ligeså store sundhedsricisi forbundet med skybrud, da det nemlig er nogenlunde-rent (regn)vand, som udledes til miljøet. Desuden aflastes rensningsanlægget. I de etablerede byer, er det typisk nemmere at kigge på andre løsninger. En sådan løsning, der er blevet meget populær, er at håndtere regnvandet lokalt via LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand).

Det helt overordnede koncept med LAR-løsninger er at sørge for, at regnvandet ikke ender i kloakken, men i stedet havner steder, der er mere hensigtsmæssige. Dette kan både foregå på stor og lille skala. På større skala findes fx regnvandsbassiner, som sørger for at opsamle det ekstra regnvand, indtil det med tiden kan sive ned i jorden. Andre større tiltag kan være at ændre belægningen i byer, da vand ikke kan sive gennem asfalt eller fliser. På mindre skala kan man også etablere regnbede, faskiner eller få græs på taget. Helt overordnet er der i hvert fald flere byer, boligforeninger og private, som aktivt vælger at indtænke klimatilpasning. Og det er vi helt igennem pjattede med. 

Så, nu har vi vist også kogt hele Karins specialisering ned til en pixi-udgave af uddannelsen. Og skal vi komme med de sidste kommentarer, så er det: 

  • Husk aldrig at svømme lige efter at du har spist – og heller ikke lige efter et skybrud. 
  • Regnvand er ikke helt rent, men det er heller ikke vildt beskidt. Det kan derfor være fjollet at lede det i rensningsanlægget.
  • Gør vi ikke noget og lader kloakkerne blive fyldt ofte, må man da i det mindste håbe, at dette er effektivt mod rotter.
  • Vi er kæmpe fans af alle de LAR-løsninger, der laves for tiden. Klimatilpasning behøver ikke at være grimt og farligt 😉 

Kend Dit Klima

– Sofie og Karin

Læsestof til den nysgerrige

Beredskabsstyrrelsen, Institut for Beredskabsevaluering (2012). Redegørelse vedrørende skybruddet i Storkøbenhavn lørdag den 2. juli 2011. https://brs.dk/beredskab/Documents/Redeg%C3%B8relse%20om%20skybruddet%20i%20Stork%C3%B8benhavn%202.%20juli%202011.pdf 

Klima Byen, (2019).  Lokal Afledning af Regnvand (LAR) – hvorfor og hvordan. Klima Byen. Tilgængelig fra:  http://www.klima-byen.dk/lar/lar-loesninger [senest hentet d.  11/10/2019]

Winther, L. et al., & Linde, J. J. (medforf.). (2006). Afløbsteknik (pp. 635 s. : ill.). Polyteknisk forlag,

Winther, L. et al. (1998). Spildevandsteknik (pp. 355 s. : ill.). Polyteknisk forlag,

**Sandsynligheden for at en regnvejrshændelse med en given tilbagekomst kommer over en tidsperiode, regnes som følgende:  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *